Møllehistorisk Samling

Møllehistorisk Samling


Møllehistorisk Samling fortæller historien om mekaniske vand- og vindmøller og deres udvikling fra middelalderen og frem til Poul la Cours revolutionerende eksperimenter, der førte til den viden om aerodynamik, som er grundlaget for den moderne vindmølleindustri.

I udstillingen kan børn gøre små forsøg med forskellige møllevingetyper og derigennem lære hvilke møllevinger, der er mest effektive til at få en lampe til at lyse.

Lige ved siden af Møllehistorisk Samling ligger Hadsund Egnssamling. De to udstillingssteder deler museumsbutik, hvor man blandt andet finder bøger og film om møller i ind- og udland.

Udstillingen fortæller historien om de mekaniske vand- og vindmøller og deres udvikling fra middelalderen og frem til i dag. Det er historien om 1000 års møllebyggeri og den basale mekaniske viden, som de gamle møllebyggere besad.
Danske Poul la Cour har betydet utrolig meget for udviklingen af især vindmøllens vinger, og i 1891 lykkedes det ham at producere ilt og brint ved hjælp af vindkraft, for så senere at anvende den oplagrede energi.
Møllehistorisk Samling deler billetsalg og museumsbutik med Hadsund Egnssamling. I den hyggelige lille butik kan du blandt andet købe Havnø Møllemel, Havnø Mølledram og andre møllesouvenirs.