Nordjyllands Historiske Museum

 
Nordjyllands Historiske Museum arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie"
 

Nordjyllands Historiske Museum • Algade 48 • 9000 Aalborg • Tlf. +45 9931 7400

Arrangementer vedrørende REGAN Vest

Kjeld Hillingsø

Foredrag: en koldkriger taler ud

Tirsdag 12. juni kl. 19-21-30

Generalløjtnant Kjeld Hillingsø udgav i 2004 bogen Trusselsbilledet – en koldkriger taler ud.

Nordjyllands Historiske Museum har været så heldige at få Kjeld Hillingsø til at komme og holde et foredrag med udgangspunkt i egne oplevelser som militær befalingsmand under Den Kolde Krig. Foredraget lægger sig op Nordjyllands Historiske Museums arbejde med at få koldkrigsanlægget REGAN Vest åbnet for offentligheden.

Under foredraget vil Hillingsø komme ind på, om truslerne mod Danmarks suverænitet var reelle, og hvordan vi i Danmark, politisk og militært forholdt os til situationen under Den Kolde Krig. Hillingsø fortæller på baggrund af egne erfaringer om både det militære og politiske system i Danmark – som en del af NATO -ligesom han også behandler Warszawapagts planer, eventuelle brug af atomvåben og vedvarende spionage i perioden. Afslutningsvis trækkes der linjer til det verdensbillede, vi ser i dag. Er vi mon på vej ind i en ny kold krig?

Museumsdirektør Lars Christian Nørbach vil fortælle om planerne for åbning af REGAN Vest for offentligheden. Og mon ikke Hillingsø vil supplere med fortællinger fra dengang, anlæggets var i drift, og hvor han selv bl.a. var chef for Enhedskommandoen for den nordlige del af NATOs Centralorganisation og Forsvarets Operative Styrke.

Billetpriser:
125 kr. inkl. 10 kr. i online administrationsgebyr.
Billetter købes online her
Du kan også købe billet på Aalborg Historiske Museum, Algade 48 frem til kl. 17 på dagen.

Der sælges ikke billetter ved foredraget, og museet forbeholder sig ret til at afvise gæster, der ikke har gyldig billet.

Bemærk venligst: Købte billetter refunderes ikke

Sted:
Rold Storkro, Vælderskoven 13, 9520 Skørping

Varighed:
Ca. 2½ time

Cykelrundvisning

Cykelrundvisning i Aalborg

Den kolde krigs beredskab i Aalborg

Under Den Kolde Krig (1945-1991) blev der lavet et stort planlægningsarbejde i Danmark for at sikre befolkningen og samfundets funktioner i tilfælde af krig. Således blev der blandt andet opført civilforsvarsbunkere og kommandocentraler, hvorfra man kunne koordinere beredskabet, samt store og små beskyttelsesrum til brug for byernes indbyggere.

Nu udbyder Nordjyllands Historiske Museum en koldkrigsrundvisning – på cykel - rundt i Aalborg.

I løbet af et par timer går turen forbi nogle af de koldkrigsbyggerier, der endnu findes i byens rum, ligesom vi også får lov til at komme ind og se et par af lokaliteterne. Under rundvisningen kommer vi for eksempel indenfor i Aalborgs Kommunale Kommandocentral, hvorfra man skulle styre det civile beredskab, hvis krigen kom.

Cykelrundvisningen tager udgangspunkt i den planlægning, man fra centralt og lokalt hold foretog under Den Kolde Krig – og hvordan det stadig kan erkendes i vores by i dag.

Der vil være kortere cykelture mellem de forskellige stop undervejs – og tempoet er tilpasset så alle kan være med.

Dato:
Søndag d. 3. juni kl. 10

Onsdag d. 20. juni kl. 19

Billetpriser:
75 kr. inkl. 10 kr. i gebyr.

Bemærk venligst:
Der vil ikke være adgang til museets udstillinger.
Købte billetter refunderes ikke.

Mødested:
I gården ved Aalborghus Slot

Varighed:
Ca. 2 time Længde: Der cykles ca. 6,5 km under rundvisningen.

Billetter:
Du kan købe billetter online her
Du kan også købe billet på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg, frem til selve dagen.
Der sælges ikke billet ved mødestedet.

Indgangstunnel REGAN Vest

Foredrag om REGAN Vest

Tirsdag 9. oktober kl. 17 ved Ulla Varnke Egeskov

Tirsdag 20. november kl. 17 ved Bodil Frandsen

Mulighed for tilkøb af tarteletter i Café Lindholm.

60 meter under en kridtbakke i Rold Skov ligger 5.500 m2 helt unik danmarkshistorie. Et bunkeranlæg, opført i dybeste hemmelig i perioden 1963-68, med det formål at huse regering og kongehus i tilfælde af en atomkrig.

At træde ind i REGAN Vest er på mange måder som at træde ind i selve Den Kolde Krig. Man går ad tilsyneladende uendelige lange, golde betongange, indtil man pludselig står i et fuldt funktionsdygtigt anlæg med soverum, kantine, dagligstue, konferencerum, krypteringsrum, lægeklinik, maskinrum osv. Både anlæggets helt unikke opbygning og størrelse, dets komplette og uspolerede indretning, hemmeligholdelsen og planlægningen helt ned i detaljen vidner om periodens trusselsbillede, og kryber som sådan ind under huden på alle, der besøger stedet. Frygten for en atomkrig bliver pludselig nærværende.

Nordjyllands Historiske Museum arbejder på at åbne anlægget for offentligheden, og to af dem, der er meget involveret i dette, er museumsinspektør Ulla Varnke Egeskov og museumsinspektør og ph.d.-studerende Bodil Frandsen. 

Efter foredraget er der mulighed for at spise hjemmelavede tarteletter i museets café.

Varighed:
Ca. 1½ time inkl. mulighed for spørgsmål. Tarteletter serveres fra kl. 18.45.

Billetpriser:
Foredrag: 85 kr. inkl. 10 kr. i gebyr.
Foredrag inkl. to store hjemmelavede tarteletter og en vand: 225 kr. inkl. 10 kr. i gebyr.

Billetter købes her:
Tirsdag 9. oktober kl. 17 ved Ulla Varnke Egeskov
Tirsdag 20. november kl. 17 ved Bodil Frandsen

Bemærk venligst:
Der er ikke nummererede pladser til foredraget.
Der vil ikke være adgang til museets udstillinger.
Købte billetter refunderes ikke.

Sted: Lindholm Høje Museet, Portlandsalen, Vendilavej 11, 9400 Nørresundby

 

Nordjyllands Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

 

 

Tlf. 99 31 74 00 - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

CVR 23035855 - EAN 5798003745701

 

Copyright (C) 2010 MS.