Nordjyllands Historiske Museum

 
Nordjyllands Historiske Museum arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie"
 

Nordjyllands Historiske Museum • Algade 48 • 9000 Aalborg • Tlf. +45 9931 7400

Skoletjeneste - Hadsund Egnssamling

Hadsund Egnssamling består af et lokalarkiv og en række udstillinger, der fortæller om Hadsundområdets udvikling fra reformationen i 1536 til 1970’erne: renæssanceudstillingen ”En rigdom bygget på kalk”, bondestue fra ca. 1820, klunkestue fra ca. 1900 og en 1970’erstue.

Aktivitetstilbud:
• Rundvisning i udstillingen eller dele af den
• Kalk-, salt- og glasproduktion samt dagligliv i området omkring Mariager Fjord på Chr. 4’s tid. Rundvisning og powerpointshow (mellemtrin og udskoling).
• ”Husker du vor skoletid?”: Prøv en skoletime anno 1920. Vi læser i kor, skriver med griffel på tavle og med pen og blæk – og husker at rejse os for læreren! Kan tilpasses indskoling og mellemtrin.
• ”Hvor fik de det fra?” I bondestuen kan man se en masse ting, som folk har lavet som husflid. Vi snakker om, hvem der har lavet de ting, vi omgiver os med, og vi prøver selv nogle gamle husflidsarbejder (mulighed for lysestøbning, kartning og spinding samt smørkærning). Mest velegnet for mellemtrin, evt. de ældste i indskolingen. Udgifter til materiale må påregnes.
• Byvandring i forfatteren Hans Kirks fodspor. Vi ser på det Hadsund, som er skildret i Hans Kirks ”Skyggespil”. Bør kombineres med læsning af novellen ”Vor by”. Bedst egnet til udskolingsniveau.
• ”Hans Kirks Hadsund”. En introduktion til Hans Kirk og hans barndom i Hadsund. Herefter lader vi Hans Kirk selv fortælle – illustreret af et lysbilledshow (gamle Hadsund-billeder). Kan tilpasses mellemtrin og udskoling.

Vi skræddersyr gerne besøg efter lærerens ønsker. Ring og hør nærmere om mulighederne.

Faciliteter:
Muligheder for madpakkespisning indendørs eller udendørs ved borde og bænke på gårdspladsen. Besøg i egnssamlingen kan kombineres med en tur i dyrehaven.

 

njm njm
Hadsund Egnssamling :

 

Adresse:

Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling
Rosendals Allé 8
9560 Hadsund

Postadresse:

Hobro Museum
Vestergade 23
9500 Hobro

Tlf. +45 9982 4170

 

 

Nordjyllands Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

 

 

Tlf. 99 31 74 00 - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

CVR 23035855 - EAN 5798003745701

 

Copyright (C) 2010 MS.