20 mio. kr. i anlægsmidler til REGAN Vest

Koldkrigsbunkeren er på finansloven og rykker et skridt nærmere åbning

Det er med stor glæde, at Nordjyllands Historiske Museum erfarer, at koldkrigsbunkeren REGAN Vest indgår i næste års finanslov. Der er hen over de næste to år afsat i alt 20 mio. kroner i anlægsmidler til bunkeren i Rold Skov, som dermed er rykket et væsentligt skridt videre mod at blive åbnet som museum.

”Det kan næsten lyde som en kliche, men det er da en fantastisk julegave, vi nu har fået – og det er vel at mærke en julegave, som kommer hele Nordjylland til gode. Med finanslovsbevillingen er vi kommet et markant skridt nærmere en åbning af REGAN Vest for publikum, og det er vigtigt for hele regionen, for REGAN Vest bliver en attraktion, der vil tiltrække folk langvejs fra”, siger en glad museumsdirektør på Nordjyllands Historiske Museum, Lars Christian Nørbach, og understreger:

”Det er dog kun et skridt på vejen. Vi mangler stadig mange millioner, før vi kan realisere Danskernes Koldkrigsmuseum og fortælle hele historien om, hvordan øst-vest-konflikten i den store verden påvirkede enhver danskers hverdag under Den Kolde Krig. Det er en del af vores fælles historie, som endnu ikke er belyst i museumssammenhæng, så den glæder vi os meget til at formidle”.

En unik attraktion
Derfor kommer museet heller ikke til at hvile på laurbærrene efter finanslovsbevillingen. Forude venter et stort arbejde med at søge fondsmidler hjem til blandt andet en ny velkomst- og udstillingsbygning, lige som museet fortsat håber på økonomisk støtte fra de omkringliggende kommuner.

”Rebild Kommune, hvor REGAN Vest ligger, har allerede givet tilsagn om fem mio. kr. i anlægsmidler, og det er vi meget glade for, men det er vigtigt, at også andre nordjyske kommuner bakker op om det her projekt, for det bliver en attraktion, som vil give gæster og omsætning langt ud over Rebilds kommunegrænse. REGAN Vest bliver en helt unik attraktion for både lokale, nationale og internationale gæster, lige som det bliver et fantastisk tilbud til skoler. Der findes ikke et tilsvarende kold-krigs-anlæg, der står så autentisk nogen andre steder i verden”, fastslår Lars Nørbach.

Det skal pengene bruges til
Med anlægsmidler fra Rebild Kommune og finansloven har Nordjyllands Historiske Museum indhentet knap halvdelen af de penge, man gerne vil have i hus for at realisere de planer, man har for det nye museum. En del af pengene skal bruges til at gøre selve bunkeren klar til modtage de mange tusinde gæster, som hvert år vil besøge den.

Det kræver blandt andet brandsikring, nødudgange og evakueringsplaner, lige som man skal sikre, at bunkeren ikke bliver slidt ned af alle de mange besøgende, men fortsat kan fremstå lige så unik og intakt mange år frem i tiden. Desuden skal samtlige genstande i bunkeren – fra stempler og kaffekopper til møbler og radioudstyr – registreres i henhold til museumsloven.

Alene klargøring af bunkeren koster omkring 10 mio. kr. Dertil kommer anlæg af P-plads til de besøgende, opførelse og indretning af en velkomst- og udstillingsbygning, renovering og indretning af den gule villa, hvor bunkeranlæggets tilsynsførende boede, etablering af skoletjeneste samt formidling i landskabet over bunkeren. I alt skal museet bruge omkring 60 mio. kroner, og nu håber man på, at en række fonde viser velvilje for projektet. Desuden er det museets store ønske at flere erhvervsvirksomheder vil støtte REGAN Vest. Allerede nu har Ambercon og Spar Nord tegnet sponsorater, som giver dem en enestående mulighed for at komme tæt på processen med omdannelse af bunkeren til en moderne turistattraktion.

Lidt baggrundsinformation om REGAN Vest

Regeringsanlæg Vestdanmark (REGAN Vest) blev bygget i 1960´erne som en hemmelig atombombesikker bunker, der i tilfælde af krig skulle beskytte regering og kongehus. Hvis der udbrød krig – og regeringsanlægget i Nordsjælland ikke længere var en operationel løsning – var det fra anlægget i Rold Skov, landet skulle ledes.

I 2003 blev REGAN Vest taget ud af operationel drift, således at man ikke længere opdaterede inventar mm. Anlægget blev dog stadig vedligeholdt og holdt i dvaledrift. Med beredskabsforliget den 12. november 2012 blev REGAN Vest endeligt skrevet ud af det stående beredskab, og Forsvarsministeriet arbejder på at overdrage anlægget til Miljøministeriet.

Nordjyllands Historiske Museum har siden forsommeren 2013 været i gang med en dokumentation af REGAN Vest – dels en registrering af bevaringsværdige genstande, dels via interviews med en lang række personer som på den ene eller anden måde har haft tilknytning til anlægget – eksempelvis med opførelse, drift og vedligehold. Dette arbejde leder alt sammen til en større viden om det unikke anlæg, ligesom det giver kød og blod til især de nære fortællinger om anlægget.

I sommeren 2014 besluttede Kulturstyrelsen af frede anlægget med henblik på at åbne det for offentligheden, og siden har Nordjyllands Historiske Museum arbejdet på dette.

REGAN Vest er bygget ind i en kridtbakke og ligger på det dybeste sted ca. 60 meter under overfladen. Anlægget består af fire betonringe, der ligger oven på hinanden to og to, med alt hvad der skal bruges for at holde en hverdag kørende; køkken, depotrum, lægeklinik, maskinrum m.m.

REGAN Vest er bygget til at kunne beskytte landets ledelse, så der selv under krigs- eller svære krisesituationer kunne være en fungerende regering. Det betyder for det første, at anlægget har et meget civilt præg i modsætning til strengt militære anlæg. For det andet betyder det, at anlægget er krigsgas- og atomsikret. Anlægget kan modstå rystelser og trykbølger fra en atombombe, hvis der vel at mærke ikke var tale om en fuldtræffer.

Anlægget kunne være selvforsynende med vand, ilt, el m.m. i en vis periode, det vil sige, at man kunne være fuldstændigt afsondret fra omverdenen i nogle uger uden nogen former for tilførsel fra omverdenen.

Anlægget indeholder endvidere også kommunikationsmuligheder med omverdenen. Der var sikrede NATO- og telefonforbindelser, telex, telefax mm. Ligeledes er der et sendestudie, så Dronningen eller statsministeren kunne tale til befolkningen.

30. november 2018