Velfærdsstatens industrilandskab

Forfatter: Morten Pedersen, museumsinspektør, ph.d. og dr.phil.

I dag består rammerne for de fleste danskeres liv af huse, kvarterer og landskaber, der er skabt i årtierne efter anden verdenskrig. Det får imidlertid næppe mange til at tænke på industrikvarteret, parcelhuset eller motorvejene som kulturhistorie. Sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl har endda karakteriseret efterkrigstidens landskab som den usynlige verden i bogen af samme navn (2008). – Dvs. alt det nye, vi ikke synes er værd at se; en verden skabt til foragt, som Dahl udtrykker det, i modsætning til forhistoriens, middelalderens og den før-moderne verdens symbolladede mindesmærker.

Men det nye er ikke længere så nyt, og synet på periodens landskaber er ved at ændre sig. I 2008 er f.eks. C.A.C.’s fabrik maskinfabrik (forsiden), der blev tegnet af arkitekten Arne Jacobsen i 1957 til industrikvarteret Sofiendal i det sydlige Aalborg, blevet fredet af Kulturarvsstyrelsen. Samme år var temaet for Bygningskulturens dag Velfærdssamfundets Bygninger, og i skrivende stund planlægger Kulturarvsstyrelsen en større satsning møntet på Velfærdssamfundets kulturarv – begge dele med fokus på perioden efter 1945.

“Den usynlige verden” er så småt ved at blive gjort til kulturarv. Linsen rettes mod bestemte aspekter, og nogle historier vurderes endda som så værdifulde, at der opstår ønsker om at de bevares for eftertiden. Hensigten med denne bog er at bidrage til den igangværende fortolknings- og værdisætningsproces af kulturarven fra årene efter 1945.

Temaet er forandringerne i industrilandskabet 1945-1990. Nærmere bestemt er emnet de nye industrikvarterer som voksede frem i perioden, hvor Danmark i 1960’erne for første gang bredt blev opfattet som et industrisamfund, men hvor synet på industrien som en samfundsbærende kraft derefter i løbet af blot 10-15 år kom under afvikling. Overordnet vil det blive indkredset hvilke tanker, der skabte det moderne industrikvarter, og hvordan opfattelsen af det ændrede sig, dvs. hvordan den betydning der tillagdes bebyggelsesmiljøet forandredes. Er industrikvartererne, som en del af det nye planlagte moderne landskab, virkelig ’født til foragt’, som Henrik Dahl hævder?

Bogen er resultatet af en undersøgelse, der med støtte fra Kulturarvsstyrelsen fandt sted ved Nordjyllands Historiske Museum i 2007. Derfor undertitlen ”en forskningsrapport”, der samtidig skal betone, at undersøgelsen bevægede sig ind på et stort set uudforsket område og derfor måtte efterlade en række spørgsmål og diskussioner åbne for fremtidige undersøgelser. Indkredsningen af perspektiver var et delmål i sig selv og derfor også et gennemgående spor i denne bog.

Den geografiske ramme er Nordjylland med særligt fokus på hovedbyen Aalborg. Bogen henvender sig derfor til interesserede i landsdelens historie. Men de nordjyske forhold tjener samtidig som en ’case’ for diskussioner af temaer og perspektiver, der er relevante for folk med en generel interesse i bebyggelseshistorie, kulturarv og forhold i vores samfunds udvikling gennem det seneste halve århundrede.