Fåredag på Boldrup Museum

Fåredag på Boldrup Museum er en tradition med et væld af spændende og sjove aktiviteter.

Fåredagen er det største arrangement, der bliver afholdt på museet i årets løb, og dagens forskellige aktiviteter plejer da også at tiltrække mange hundrede gæster fra nær og fjern. Som titlen antyder, så er museets får en vigtig ingrediens i programmet, og gæsterne kan blandt opleve Karsten ’Kortbuks’ Hansen klippe får.

Udover fåreklipningen, som jo har lagt navn til dagen, så kan du blandt andet opleve høst- og markarbejde med heste, få en tur i hestevogn, se en opvisning med en fantastisk dygtig skovhest, bage pandekager over bål, prøve dine færdigheder som bueskytte eller koge bolsjer.

Du kan også møde en stenhugger, se en arbejdende smed eller handle i forskellige salgsboder med grøntsager, honning, husflid og meget andet. Og så kan du ikke mindst møde den rare skovtrold i museets skov.

Der vil cirka kl. 12.00 helt som traditionen foreskriver være grillstegte lammekøller/kamsteg og pølser med det hele samt det store sydhimmerlandske kagebord med mange forskellige kager.

Der vil desuden være forskellige salgsboder Der er i år mulighed for at hæve kontanter, betale med MobilePay og Dankort.