Foredrag: Erritsø og kongemagten før Gorm den Gamle og Harald Blåtand

Foto: www.vejlemuseerne.dk

Ved Christian Juel, museumsinspektør, Vejle Museerne

Kongerækken begynder traditionelt set med Gorm den Gamle i 900-tallet, og hans søn Harald Blåtand skrev på Jellingstenen, at han samlede Danmark.

Men arkæologiske udgravninger ved Erritsø bestyrker nu formodningen om, at de tidligere danske konger også har regeret på begge sider af Storebælt. Udgravninger ved Erritsø nær Fredericia har afdækket en næsten 50 meter lang vikingetidshal, der har stået i flere faser i 700- og 800-tallet. På stedet er desuden spor efter en stærk befæstning, et håndværksområde og en bebyggelse bestående af mange gårde.

Erritsø-pladsen har store ligheder med stormandsgårdene ved Lejre og Tissø på Sjælland, der i mange år har været kendt som opholdssteder for 600-800-tallets kongemagt. Der tegner sig derfor et billede af et samlet rige, flere århundreder før Harald Blåtand på den store Jelling-sten skrev, at ”han vandt sig al Danmark”.

Stedets strategiske beliggenhed ved Lillebælt, hvorfra al sø- og landtrafik kunne kontrolleres, bestyrker teorien om en stærk kongemagt. Erritsø-pladsen har eksisteret i en periode af vikingetiden, hvor skriftlige kilder omtaler, at flere konger kæmper om magten, samtidig med at landet bliver invaderet sydfra.

Udgravningerne er foretaget af VejleMuseerne i samarbejde med Nationalmuseet på baggrund af en bevilling af Augustinus-fonden.

Foredraget en del af foredragsrækken “Arkæologien i nyt lys”

Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet – primært ved at kigge på menneskets materielle levn. Langt det meste af al menneskelig aktivitet foregik, før vi lærte at skrive, så arkæologi er den vigtigste metode til at studere ældre menneskeskabte samfund.

Denne foredragsrække præsenterer et bredt udvalg af den nyeste arkæologiske viden, der bidrager til aktuelle historierelaterede temaer og debatter lokalt, regionalt og nationalt. En lang række af landets toneangivende arkæologer har derfor gennem årene gæstet Aalborg.

Foredragene er tilrettelagt af museumsinspektør, ph.d. Torben Birk Sarauw, Nordjyllands Historiske Museum.

Samlet program for Arkæologien i nyt lys i efteråret 2020:

Onsdag 28. oktober kl. 19
Krigens netværk – om våbenkapløb og krig i Nord- og Mellemeuropa i tiden omkring og efter Kr.f.
Rasmus Birch Iversen, ph.d. og museumsinspektør, Moesgård Museum

Onsdag 11. november kl. 19
Erritsø og kongemagten før Gorm den Gamle og Harald Blåtand
Christian Juel, museumsinspektør, Vejle Museerne

Onsdag 25. november kl. 19
Firgårde – Jernalderlandsby og hørforarbejdning
Anders Hagen Mørk, museumsinspektør, Skanderborg Museum

Onsdag 9. december kl.19
Solskivens landskab i Løgstrup
Lars Agersnap Larsen, museumsinspektør, Viborg Museum


Samlet pris: 445 kr.
Enkeltforedrag: 145 kr.

Køb billet til alle fire foredrag på www.fuaalborg.dk