Jul i den gamle museumsgård i Mariager

Søndag 17. november er der julemarked på Mariager Museum, og i den anledning er museumsgården og museet fyldt med gammeldags julestemning.

Vi koger klejner og brygger kaffe i det blå køkken, der er levende julemusik og boder i museumsgården og i den gamle biograf har vi masser af julevarer. I Vognporten er der julefortællinger og juleværksted for børn. I løbet af eftermiddagen er der rundvisninger på museet.

Der er fri entré til museet og julemarkedet.