Vikingernes lege og spil

17. august kan du og resten af familien prøve forskellige lege og spil fra vikingetiden. Selv om livet var hårdt på den tid, og der var meget, som skulle laves i hverdagen, så blev der alligevel tid til at lege, dyste og spille spil.

Du kan prøve kræfter med brætspillet hnefatafl, som vi kender fra arkæologiske fund. Derudover står vikingerne i spidsen for forskellige vikingelege for både børn og voksne – blandt andet kan du trække fedtepind, gå til Island efter sild eller dyste i troldens hoved.