Vikingernes tøj og tekstiler

15. og 16. august kan du blive klogere på vikingernes tøj og tekstiler, og du selv være med til at fremstille vikingetekstiler.

Det er Jens Nieling, der gæster Vikingegården i denne weekend, og han arbejder begge dage med vikingernes tekstiler på forskellig vis. Han væver blandt andet på en såkaldt opstadvæv, hvor publikum også selv kan prøve at væve et lille stykke. Jens Nieling spinder desuden garn på en håndten, og også her kan du være med og fremstille dit eget uldgarn – under kyndig vejledning naturligvis. Derudover væves der bånd på brikvæven, og publikum kan desuden prøve at brodere.

Du kan også opleve en lille miniudstilling med kopier af dragter fra jernalder og vikingetid, der viser udviklingen og den sociale forskel, som kom til udtryk i påklædningen.

Programmet for begge dage ser således ud (med forbehold for ændringer)

Kl. 10-12: Broderi (Poppo billedtæppe og Mammendragten)
Kl. 12.30-14.30: Brikvævning
Kl. 15-17: Vævning på opstadvæven

Der er gratis adgang for børn under 18. Det koster almindelig entré på 75 kr. for voksne.

Info vedr. coronasituationen: Dagen gennemføres i henhold til udstukne retningslinjer for afstand og forsamlinger, og der vil være håndsprit tilgængelig for publikum.