Budolfi Plads gennem tiden

De fleste aalborggensere kender i dag området mellem Algade, Jernbanegade, Vingårdsgade og gaden Budolfi Plads som en åben plads, der går under betegnelsen ’Budolfi Plads’. Bydelen har imidlertid skiftet udseende mange gange op gennem historien.


Budolfi Plads i middelalderen (1000-1536)

Det område, der nu kaldes Budolfi Plads, har med sikkerhed været en del af Aalborg by siden 1000-tallet. Oprindeligt lå bydelen på en lerbanke i Aalborgs vestligste ende lige inden for de åer, volde og grave, der omkransede byen og indgik i dens befæstning.

Mod vest bestod afgrænsningen af åen Vesterå, der var befæstet med en jordvold. Ned til Vesterå gik vandgyder i stil med Latinergyden, som stadig findes ved Gravensgade. Mod syd blev området befæstet med jordvolde og en kunstig gravet voldgrav.

I Algade stod tidligere en byport, kaldet Vesterport, og under asfalten findes der endnu en kælder fra porten, bygget i tegl. Portbygningen blev opført i 1400-tallet, og vi må tro, at den har afløst en ældre port, nok bygget i træ. Efter middelalderen blev kælderen brugt som fængsel for såkaldte ”uærlige fanger”, hekse, tiggere og andre småkårsfolk. Portbygningen blev kendt som ”Rakkerens Hule”. De sidste rester af porten over gadeplan forsvandt så sent som omkring 1878.

Lige nord for nutidens Budolfi Plads blev der rejst en trækirke omkring 1050. Det var den ældste Skt. Budolfi kirke. I 1100-tallet blev den udskiftet med en kirke i granitkvadersten, og omkring år 1400 begyndte arbejdet på den nuværende Skt. Budolfi kirke. Den stod færdig senest omkring 1525.

Skolegadekvarteret – en bydel, der forsvandt (1536-1930)

Det område, der rummer den nuværende Budolfi Plads, var fra middelalderen en tæt bebygget bydel. Husene lå langs gaderne Svingelen, Karen Poppes Gyde og Kirkegyde, der løb fra syd mod nord til Algade. Fra 1500-tallet blev kvarteret hjemsted for en skole, og med tiden blev betegnelsen “Skolegadekvarteret” almindelig. Skolegade løb dengang parallelt med den nuværende Vingårdsgade.

Skolegadekvarteret fik gennem århundrederne en meget blandet befolkningssammensætning. I 1800-tallet rummede bydelen for eksempel den gamle bispegård, hvor bispen boede, og i gaderne længere mod syd boede nogle af Aalborgs fattige og mindre håndværkere. I Skolegade lå Svend Larsen Svendsens bordel samt Aalborgs fattiggård, der fra 1820 til omkring 1840 med Fattighusets Gulvtæppefabrik var Aalborgs største arbejdsplads med 50-80 beskæftigede.

En anden større fabrik i området i 1800-tallet var De Smithske Jernstøberier. Fabrikken blev indrettet i 1834 i bygninger, der siden midten af 1700-tallet havde rummet en silkefabrik, og produktionen bestod blandt andet af dampmaskiner og maskiner til sprit-, tobaks- og papirfremstilling.

Med tiden kom Skolegadekvarteret til at fremstå nedslidt og forsømt. I 1930’erne blev kvarteret derfor genstand for et af Aalborgs første saneringsprojekter, og bebyggelsen blev revet ned. I samtiden blev projektet kaldt ’Den Store Udluftning’.


Den store udluftning – handel, alsang og biler

Med 1930’ernes nedrivning af det gamle Skolegadekvarter opstod Budolfi Plads. Dermed blev et brændende ønske i byen om et torv og en frilagt domkirke opfyldt.

Budolfi Plads blev brugt til byfester og markedsplads i 1940’erne og 1950’erne, indtil behovet for parkering og plads til trafikken oversteg behovet for en stor plads. Under besættelsen blev der holdt mange alsangsstævner, hvor man sang danske sange i protest med den tyske besættelse. Fra begyndelsen af 1960’erne blev Budolfi Plads igen bebygget, nu med kontorhuset Budolfihus og Kvickly (den senere SuperBrugsen) med tilhørende p-anlæg.