I forbindelse med forundersøgelsen forud for anlæggelsen af den nye kloak til udstykningerne nord for Kirketerp-gårdene, har museets arkæologer fundet flere områder med bebyggelse fra jernalderen og resterne af den middelalderlige kirkegård tilhørende den ødekirke, som har ligget vest for de nuværende gårde.

Ved forundersøgelsen er ødekirkegårdens udstrækning blevet påvist både nord og vest for kirken. Gravene tegner sig som langovale mørke aftegninger i undergrunden, som især vest for kirken ligger både tæt og er gravet ned oveni hinanden. Bevaringsgraden af skeletterne varierer meget, så arkæologerne har både udgravet grave med hele skeletter og nogle blot med kranier bevaret. Skeletterne skal efterfølgende sendes til antropologiske undersøgelser for bestemmelse af køn, alder og sygdomme.

En ødekirke er en kirke, som ikke længere er i brug. Den kan for eksempel være blevet nedlagt i middelalderens løb på grund af befolkningsnedgang eller ved Reformationen, men også kirker som i nyere tid er gået ud af brug kaldes ødekirker. Ødekirken i Kirketerp vides der stort set intet om; hverken opførelsen eller nedlæggelsen er nævnt i skriftlige kilder. Selv ikke kirkens præcise placering på det fredede område kendes, men det vil museet nu undersøge. Undersøgelser vha. et magnetometer, en slags jordradar, kan bestemme, hvor kirkens fundamenter findes under jorden, uden at de skal udgraves.
I området ligger mange tilhugne granitkvadre, som kirken var opført af, og ved forundersøgelsen kunne et mørtellag konstateres vest for kirken. Laget, som blev dannet ved kirkens nedrivning, har haft stor betydning for bevaringen af skeletterne i gravene, da kalken i mørtlen har forhindret, at skeletterne blev nedbrudt.
For ikke at skulle udgrave de op mod 250 begravelser i kloaktraceet, har bygherren besluttet at flytte kloakken uden om kirkegården. Således skal arkæologerne kun registrere de allerede fritlagte begravelser i overfladen, samt udgrave dem hvor der kan ses skelet. Resten af gravene bliver dækket til igen og bevaret for eftertiden, helt i overensstemmelse med museumloven.

Nord for kirkegården er der dukket spor op af bygninger fra landsbyen der har været tilknyttet ødekirken. 4 bygninger hvor af den ene er en smedje ligger i umiddelbart nærhed af kirkegården. Smedjen ses som et kulsort lag med massere af trækul og jernslagge. Ved nærmere undersøgelser kan der anes spor af essen og forskellige aktivitetsområder i smedjen. Dette skal understøttes af en række naturvidenskabelige undersøgelser som arkæologerne er ved at forberede jordprøver til. Indtil videre kan alderen af smedjen ikke fastslås præcist, men den antages at være samtidig med kirken.

Ca. 100 meter øst for ødekirken blev også fundet et 32 meter langt hus fra germansk jernalder. Nord for huset løb et øst-vestgående hegn bestående af meget store stolper – det kan have været en slags palisade. Tæt ved huset blev også udgravet en 3 meter dyb brønd. I bunden af brønden var nedrammet tilspidsede træstave, hvilket er sjældent at finde bevaret i oldtidsbrønde. To af stavene viste sig at være genbrugte redskaber, måske spader, som muligvis er gået til under udgravningen af brønden og derfor genbrugt i brøndkonstruktionen. Stavene blev taget op og vil blive sendt til årringsdatering, så brønden kan blive dateret mere præcist.

Arkæologerne fra Nordjyllands Historiske Museum forventer at være færdige med undersøgelserne i slutningen af november.