Gå trygt på museum

På Nordjyllands Historiske Museum tager vi både gæster og medarbejderes sikkerhed og tryghed meget alvorligt, og vi følger myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer i forhold til COVID-19.

Såfremt vi må aflyse arrangementer pga. nye restriktioner, refunderer vi naturligvis billetterne.

Håndsprit og skiltning

På samtlige udstillingssteder er der håndsprit tilgængelig for både publikum og medarbejdere, der er tydelig skiltning ift. hvor mange, der må opholde sig i udstillinger og butikker, og der er skruet op for rengøring og afspritning på bl.a. toiletter og udvalgte steder i udstillingerne. Vi opfordrer til, at alle museumsgæster overholder museets anvisninger, holder afstand og spritter af.

Byvandringer og andre arrangementer

Byvandringer og andre arrangementer gennemføres efter myndighedernes til enhver tid gældende krav og anbefalinger. Blandt andet har vi justeret deltagerantallet, så der er god afstand. Vi opfordrer ligeledes til, at man kommer til tiden og ikke i ”for god tid”. I de tilfælde vi må aflyse et arrangement, vil billetkøbere blive kontaktet direkte, og de får naturligvis refunderet billetprisen. Evt. aflysninger af arrangementer vil også blive annonceret på nordmus.dk.

Lige nu er følgende arrangementer aflyst

  • Æbledag på Boldrup Museum, 3. oktober
  • Bedsteforældredage på Boldrup Museum i efterårsferien
  • Julestue på Aalborg Historiske Museum, november
  • Julemarked i Ridehuset på Cirkusmuseet
  • Julemarked, Hals Museum, 29. novemver
  • Julehygge på Boldrup Museum, 29. november
  • Vintersolhvervsmarked på Vikingecenter Fyrkat, 12. december
  • Rundvisninger i Apotekersamlingen i resten af 2020

Er du syg

Hvis du har symptomer på COVID-19 eller er konstateret smittet, skal du ikke besøge museerne.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål vedr. tiltag mod COVID-19 på vores udstillingssteder, er du velkommen til at kontakte os på [email protected]

Vi glæder os til at se dig til en tryg og sikker museumsoplevelse.