Guds lam fra Sebbersund

Ved Sebbersund undersøgte arkæologer i 1990’erne en handelsplads, der var i brug fra ca. år 700 til 1150. Handelspladsen viste sig at have sin egen kristne stavkirke og gravplads.

Under udgravningen fandt man et stort antal bronzedragtnåle fra omkring år 1100 e. Kr. Der er tale om en særligt nordjysk variant af et af de første kristne smykker, som blev produceret i Danmark i større stil ”Guds lam-brochen”. Den viser således en stilistisk udgave af “Guds Lammet” eller “Agnus Dei”, der er et symbol på Kristi lidelse og offerdød og på hans efterfølgende sejr over døden. Smykket er udført i Urnesstil, som er den nordiske dyreornamentiks sidste stilart før fremmede ideer blev fremherskende i den kristne middelalder. Stilen kendes fra midten af 1000-årene og ca. et århundrede frem.

Dragtnålen blev brugt til at sammenfæstne tekstiler, når det blev båret af vikingerne, og den fungerer på samme måde som en sikkerhedsnål.

Originalsmykket kan ses på Lindholm Høje Museet.

Kopier af smykket kan købes på Aalborg Historiske MuseumLindholm Høje Museet og Vikingecenter Fyrkat.

Priser:

Bronze: 139 kr.
Sølv: 225 kr.