Havnø Mølles Venner

Havnø Mølles Venner er en forening, der har til formål at bistå Hadsund Egnssamling og Havnø Møllelaug i bestræbelserne på at bevare Havnø Mølle.

Gennem kontingenter, indsamlinger og arrangementer for offentligheden indsamler foreningen midler til vedligeholdelses- og restaureringsarbejder på møllen.  

Havnø Mølles Venner deltager i planlægningen og gennemførelsen af den årlige mølledag i juni, høstfesten og jule-mølle-nisse-markedet.