Himmerlandske stenalderstudier

Himmerlandske stenalderstudier

Tværsnit af en køkkenmødding. Foto: Rógvi N. Johansen, Foto/Medie afdelingen Moesgaard, MOMU

I årene 1985-2000 gennemførte Aalborg Historiske Museum og Aarhus Universitet et fælles, tværvidenskabeligt projekt med sigte på udforskning af Han Herreds og Himmerlands stenalder. Indledningsvis blev der gennemført reviderende undersøgelser af de ”klassiske” køkkenmøddinger ved Ertebølle og Bjørnsholm; senere også af Visborg og Havnø. Hertil kom en udgravning af en vigtig boplads ved Bøgebakke, Brovst.

Resultaterne har været særdeles vigtige – ikke kun set med lokale eller danske briller, men også i en Nordeuropæisk sammenhæng. På en lang række områder har dette projekt givet meget ny viden om dansk stenalder, og samtidig rykket udforskningen af Nordjyllands stenalder helt frem til forskningens frontlinje.

Ved Brovst blev der for eksempel for første gang fundet en boplads fra den tidligste kystkultur, Kongemosekulturen i Vestdanmark. De store køkkenmøddinger ved Ertebølle og Bjørnsholm er for første gang blevet naturvidenskabelig dateret, og samtidig er disse klassiske fundsteder blevet både geologisk og zoologisk revurderet med hensyn til boplads layout og struktur, anlægstyper, redskabsinventar, erhverv og bebyggelsesmåde.

I projektperioden blev der (for første gang her i landet) rettet særlig opmærksomhed mod at få et samlet billede af stenalderens bosætningsmønster og udnyttelse af en fossil stenalder fjord (Bjørnsholm).

I den forbindelse blev der gennemført udgravninger af samtlige bopladser i fjorden kombineret med årlige afsøgninger af de fossile kystområder.

Herved fremkom et billede af en langvarig bebyggelsesform med én stor (hoved-)boplads kombineret med en række mindre – mere sæsonprægede og spredtliggende – lokaliteter. Ved disse udgravninger blev der også fundet helt nye eksempler på boplads-layout, med regelmæssige og hidtil ukendte eksempler på systematiske inddelinger af bopladsfladerne.

Projektperiode: 2018-2020

Projektdeltagere

Derudover har et antal udenlandske studerende medvirket.

Formidling

  • Projektet er formidlet gennem talrige danske og internationale tidsskrifter, og det vil desuden resultere i to engelsksprogede monografier.
  • Særudstillinger på Aalborg Historiske Museum og på Bratskov Herregård ved Brovst.

Projektet gennemføres med støtte fra