Historien om Cirkus Miehe

Cirkusmuseet i Rold har sin oprindelse i Cirkus Miehes mere end 100 år gamle Ridehus, der i dag står opført ved museet. Ridehuset udgør en væsentlig del af Cirkusmuseets historie, og er således med til at danne rammen til fortællingen om 200 års cirkushistorie.

Miehe’rnes ankomst til Rold

Historien begynder i 4. januar 1894, hvor cirkusdirektør Heinrich Miehe og hans kone Louise Miehe køber Rold Kro, af kroejer P.C. Jensen, for knap 6000 kroner – betalt kontant. Dette var virkelig et svimlende beløb i en tid, hvor dagslønnen normalt var under en krone.

Heinrich og Louise Miehe købte Rold Kro med det formål, at bruge den som vinterkvarter for deres Cirkus Miehe. Men den musikuddannede Heinrich fik efterhånden smag for krolivet, og snart var det Louise og deres ældste datter Dora, der blev drivkraften bag den rejsende del af familien.

Louise Miehe var således ansvarlig for pengekassen og administrationen, mens Dora og hendes mand Hermann Pfänner tog sig af den tekniske side af cirkusset. Så når sommersæsonen indtrådte, blev Heinrich hjemme på Rold Kro, mens den øvrige familie var på farten med cirkusset.

Vinterhiet bygges

Et overvintrende cirkus skal selvfølgelig have et sted, hvor artisterne om vinteren kan holde deres træning ved lige. Et sådan hus var Heinrich Miehe i fuld gang med at få bygget i sommeren 1912. Forbilledet var et 8-kantet Ridehus, han havde set i Esbjerg, men overordnet minder Ridehuset om den klassiske cirkusbygning, der ses mange steder i Europa.

Resultatet i Rold blev et 12-kantet træhus med spidstag, placeret på kroens grund på den anden side af vejen, dér hvor hestestaldene også var placeret.

Ridehuset blev opført af tømrermester Anders Binderup fra Arden. Husets tværmål blev omkring 18 meter, men da en cirkusmaneges standardmål var ca. 12 meter, blev der således plads til en række bænke mellem den runde ydervæg og manegen. Indenfor den store dobbeltport var der opgang til en 3 meter bred balkon, der gik halvvejs rundt i huset.

Ridehuset blev også udstyret med en meget karakteristisk tagkonstruktion: omtrent midt på spidstaget blev bygget en lodret lyskasse med 12 vinduer, og øverst oppe blev placeret en vejrhane i form af en stejlende hest. Inde i Ridehuset var der ni meter til loftet, så her var rigeligt med plads til, at artisterne kunne øve sig i spring og trapez.

Dansepavillon i sommerhalvåret

Hvert forår afholdt Cirkus Miehe generalprøve på sommerens forestilling for den lokale befolkning i Ridehuset, hvilket efterhånden blev noget af et tilløbsstykke. Familien Miehe havde allerede på dette tidspunkt et ry, der rakte langt ud over Rold og Omegn.

Ridehusets funktion som datidens største lokale på egnen blev da også udnyttet i sommersæsonen, hvor cirkusset var ude at turnere. Da blev der lagt trægulv ind i Ridehuset, der således hurtigt blev omdannet til “dansepavillon”, i forbindelse med festligheder på Kroen. Det er ikke svært at forestille sig ridehuset som rammen om lokale halbal og høstfester, pyntet op til dans på lune sommeraftener.

Cirkus Miehe flytter til Thy

Desværre kom Heinrich Miehe kun til at opleve Ridehuset i brug i kort tid, da han dør i 1915.

Allerede i 1916 river man de bagvedliggende stalde ned, og hele cirkusvirksomheden flytter til Doras gård i landsbyen Ydby i Thy.

Louise Miehe dør i 1932 og er begravet på Rold Kirkegård sammen med sin mand, Heinrich Miehe. Deres gravsted er i dag fredet.

Læs mere i denne Cirkusavis, der fortæller historien om Cirkus Miehe 1868-1958