Historien om Hals Skanse – Limfjordens beskytter

I renæssancen (1536-1660) lå Hals som et lille fiskerleje ved udmundingen af Limfjorden ud til Kattegat, og området var allerede da et livligt handelssted.

Hals Skanse – som stadig kan ses i dag – blev opført i 1653-54 på ordre fra kong Frederik 3., som videreførte Christian 4.’s planer om at gøre Danmark til en stærk militær magt i Europa. Anlægget havde til formål at sikre den dengang eneste indsejling til Limfjorden i tilfælde af krig og forhindre fjendtlige fartøjer i at trænge ind i fjorden.

Ved Hals lå resterne af et ældre, men næsten forsvundet, befæstningsanlæg, som var bygget i 1625. Hals var derfor et perfekt sted at anlægge en ny befæstning i 1650’erne. Skansen fungerede fra 1654-1814, og blev i denne periode angrebet flere gange under Trediveårskrigen, Svenskekrigene og Englandskrigene. I starten 1800-tallet mistede den dog sin militære betydning, og blev endeligt nedlagt i 1848.