Historien om Hobro Værft

Af Tom Rasmussen, skibshistorisk konsulent

De første havneanlæg ved Hobro blev etableret i 1834 i form af bolværker og en skibsbro på sydsiden af Mariager Fjord, lidt øst for byen. I 1840 blev en toldbod opført på havnepladsen i forbindelse med at Hobro overtog tolddistriktet sammen med Mariager.

Fra 1842 og udover blev der foretaget uddybning af fjordens udløb, senere også inde i fjorden, således at større skibe kunne sejle helt ind til byen. Dette førte til et kraftigt opsving i byens søfart. Der blev nedsat ca. 120 alen bolværk og etableret et slæbested.

Et sted for skibsbyggeri etableres i 1849

Etableringen af det, der i snart hundrede år har haft navnet Hobro Værft, kan dateres til året 1849. Det var dette år skibsbygmester P. Møller, som var fra København, etablerede sig med eget skibsværft.

Den mundtlige tradition fortæller, at Møller først gik i gang med at reparere skibe på stranden ved det nuværende teglværk, indtil han i 1849 anlagde en bedding, hvor Hobro Værft holder til i dag.

Et prospektkort uden årstal over teglværket Vindø Værk viser i baggrunden et større sejlskib under bygning. Traditionen fortæller, at skibet blev bygget af teglværket for deres regning. Billedet er indtil videre ikke blevet dateret, men stammer formentlig fra ca. 1900.

Springborg overtager

På grund af manglende opdrag måtte skibsbygmester P. Møller opgive allerede året efter sin etablering.

En skibsbygmester Springborg overtog derefter værftet og fik det til at blomstre. Om også han var tilflytter, vides ikke. Slægten Springborg havde tilknytning til Løgstør og omfattede blandt andet en eller flere skippere. Hans oprindelse vil kunne findes i byarkivet, for eksempel i form af næringsbrev.

Det er usikkert hvor længe Springborg drev værftet. Men kigger man i Danmarks Skibsregister (”Flagbogen”) og arkivsager i Landsarkivet i Viborg kan man sammenstykke en byggeliste fra hans tid. Den strækker sig fra ca. 1850 og frem til ca. 1900, hvorefter der, hvis vi skal tro skibslisterne, synes at have været en pause i skibsbyggeriet på cirka 10 år.

Der kan alligevel have været bygget mindre både i disse år, men de er ikke opført i skibsregistret og skal i stedet findes i toldkontorets såkaldte fartøjsliste, som omfattede fartøjer og både under 20 brt.

Tommerups Skibsbyggeri

Overgangsperioden mellem Springborg og den næste skibsbygmester er således indtil videre ukendt. Men cirka 1914 overtog Christian Tommerup driften af den kommunalt ejede bedding og etablerede firmaet Tommerups Skibsbyggeri. Med sig havde han to sønner. Familien kom til Hobro fra Løgstør.

Den første nybygning var skonnerten Alexander i 1914, efterfulgt af 3-mastskonnerten Harald i 1919, begge til ”Dania”, Dansk Cementcentral i Mariager. Den 4-mastede skonnert Sølvchor på 356 brt til Rhederiet Lillebælt A/S i Strib skal også være bygget dette år. Sølvchor er det største skib, der er bygget i Hobro. Det bliver hævdet, at skibets byggeår var 1913/14, men det er opført i skibsregistret med 1919 som byggeår. Dette år byggede Tommerup desuden motorskonnerten Zero på 75 brt., også til rederiet i Strib.

Harald blev solgt til England i 1963 som lystfartøj, og en samtidig aviskilde hævder, at skibet blev lystyacht for sir Anthony Eden, engelsk premierminister fra 1955 til 1957. Ingen dårlig skæbne for et cementfragtskib bygget i Hobro at ende som mondæn lystyacht.

I løbet af de næste mange år blev der fra beddingen i Hobro søsat en række større træskibe, både sejlende fragtskibe, motoriserede fiskekuttere og en mindre passagerbåd. Blandt andet byggede værftet i begyndelsen af 1930’erne en serie kuttere til Færøerne. Da fiskerne ikke kunne betale, blev kutterne overtaget af Staten og solgt på auktion, hvilket førte til store tab for værftet. Statsminister Stauning, som fra 1929 til 1933 tillige var fiskeriminister, havde en vis interesse i sagen og deltog ved overleveringen af en af kutterne.

Søn overtager værftet

Efter at skibsbygmester Chr. Tommerup blev syg omkring 1920, overtog en af sønnerne, Kresten Andersen Tommerup, (f. 1891 i Løgstør) ledelsen af værftet. Han havde lært på værftet under faderen og afsluttede læretiden i Svendborg. Han tilbragte militærtjenesten på Orlogsværftet fra 1913 – 17, hvor han lærte skibskonstruktion. Senere rejste han til Kiel, Hamborg, Hirtshals og Esbjerg for at videreuddanne sig. Han sejlede også til søs. I nogle år ejede og drev han ”Højskolehotellet” i Århus. Han solgte på et tidspunkt hotellet og overtog skibsværftet på Masnedø, indtil dette lukkede pga. fredninger i området.

Driften af værftet i Hobro var på denne tid, (en kilde nævner ca. 1940) blevet reorganiseret som et kommunalt ejet aktieselskab under navnet A/S Hobro Skibsværft, med Kresten A. Tommerup som leder. Omdannelsen til et A/S blev formentlig foretaget for at sikre beskæftigelsen på værftet.

I løbet af krigsårene blev der bygget en række fiskekuttere til nord- og vestjyske kunder. På grund af knapheden på motortonnage under krigen opstod der desuden en kortvarig opblomstring af sejlskibsbyggeriet. Værftet byggede tre 3-mastskonnerter i krigens to sidste år. Kresten Tommerup forlod værftet i 1943 pga. uoverensstemmelser med besættelsesmagten.

Nye tider efter krigen

Efter 1945 blev der igangsat en ombygningsaktivitet i samarbejde med Motorfabrikken Alpha Diesel i Frederikshavn. Hobro Skibsværft ombyggede/moderniserede indkøbte stålskibe, mens Alpha leverede motorerne. Der blev ombygget otte skibe, og værftet havde en periode en såkaldt ”jernværftsafdeling”. Til sammen arbejdede ca. 60-70 mand på værftet. De fleste var beskæftiget på stålafdelingen og var udenbys arbejdere – de fleste fra Aalborg, men også nogle fra Randers.

I 1945 blev skibsbygmester William H. Jansen ansat som leder af Hobro Skibsværft.

Han var født i Dragør i 1913 og udlært skibstømrer ved B&W i København i 1933. Her lærte han også skibskonstruktion. Efter sin uddannelse arbejdede han blandt andet på Nakskov skibsværft og Odense Stålskibsværft. Fra 1940 til 1945 var han selvstændig bådebygmester i Snekkersten.

Da Jansen i 1945 kom til Hobro Skibsværft som skibsbygmester, var der på det tidspunkt ansat hen imod 70 mand, og der blev bygget nogle større fiskekuttere, men mest reparationer samt ombygning af stålfartøjer.

William H. Jansen ledede værftet i to år og flyttede fra byen i 1947. I 1956 købte han det tidligere A. Ustrups Baadebyggeri på Brønsodde i Vejle fjord, hvor han byggede en række fiskefartøjer og lystbåde.

Efter William H. Jansen blev værftet for en kort periode i 1948 ledet af skibsbygmester Volmer Rasmussen.

Tommerup vender tilbage efter konkurs

I april 1949 blev værftet erklæret konkurs, og i løbet af sommeren overtog Kresten A. Tommerup igen driften af værftet. Under hans ledelse blev der bygget en række kuttere. Den tidligere mester, Volmer Rasmussen, var flyttet til Århus og arbejdede for sig selv der.

Beddingen var som nævnt tidligere kommunens ejendom. Vedligeholdet af denne og beddingsvognen blev finansieret gennem en årlig beddingsafgift på 2000 kroner (1949), som var en del af skibsbygmesterens leje. Af denne gik ¾ til kommunen og ¼ til havneudvalget (efter lejekontrakt 1949). Efter en uoverensstemmelse med kommunen om dennes pligt til at vedligeholde beddingen, blev lejemålet i opsagt i 1952, og Tommerup rejste tilbage til fødebyen Løgstør og fortsatte sin virksomhed ved beddingen der. Med sig i bagagen havde han ordrer på to mindre nybygninger til Island, som skulle have været bygget i Hobro. Disse blev i stedet bygget i Løgstør, alt imens skibstømrerne i Hobro gik ledige.

Sagen mellem kommunen og Tommerup var en varm kartoffel for kommunen og blev behørigt omtalt i de lokale aviser. Den førte efterhånden til at selskabet A/S Hobro Skibsværft blev opløst. Driften ved beddingen i Hobro fortsatte i et vist omfang.

Ny æra for skibsværftet

Efter Tommerups sortie i 1952 overtog de to mestersvende Alfred Mikkelsen og Christian Johanson driften af værftet. De var begge udlært på værftet. Stålafdelingen blev lukket, og under de to blev der bygget en serie kuttere.

I 1969 overtog Robert Brink Christensen driften af værftet, der nu blev heddende Hobro Værft. Han kom fra Hadsund Ny bedding og videreførte sin virksomhed i Hobro med bygningen af en lang række fiskefartøjer. Af 40 skibe fra hans hånd blev de tre bygget i Hobro.

Slut med nybyggeri: Bliver et nicheværft

Efterhånden kom en anden type opdrag til at fylde i værftets ordrebog, nemlig istandsættelse og ombygning af kuttere og fragtskibe til fritids- eller charterformål. Værftet fik opdrag fra hele Skandinavien og blev efterhånden et ”nicheværft”.

I 1977 overtog Gunnar Brink Christensen værftet efter sin far. Han havde gået i lære på farens værft i Hadsund og begyndte i Hobro i 1969. Det var efterhånden forbi med nybygninger (det sidste blev søsat i 1976). Frem til 2008 har værftet vært drevet som reparationsværft og specialværft for restaureringer efter gamle håndværkstraditioner.

Værftet kunne i 1999 fejre sit 150 års jubilæum og er i dag Danmarks ældste, igangværende træskibsværft.  Værftet er fortsat i funktion på sin oprindelige plads siden 1849 og med bygninger fra perioden 1930-50.

Hobro Værft er i dag ved at blive omdannet til Skibstømrerhuset – Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord. Det er ikke en del af Nordjyllands Historiske Museum, men du kan læse mere på deres facebookside.