Historien om købmandsgården og Mariager Museum

Den gamle købmandsgård, som i dag huser Mariager Museum, kan spores tilbage til 1600-tallet. De ældste bevarede dele af købmandsgården er bygget midt i 1700-tallet, mens gårdens øvrige bygninger er ca. 100 år yngre. Disse bygninger blev anvendt til stalde, lader og vognporte.

Guvernanten, der fulgte med

En af de mest interessante og dramatiske historier om gården stammer fra 1760. Her bliver købmandsgården ovetaget af kaptajnen for det Nørrejyske Infanteriregiment, Carl Frederik von Castonier. Han købte gården af regimentschef Andreas von Arenstorff på Visborggård.

Der var dog en hage ved købet. Guvernanten på Visborggård Susanne Blambois, eller “Mamsellen”, som hun kaldtes i Mariager, fulgte med i købet.

Historien lyder, at Arenstorff, som var gift med Sofia Maria von Schiebell, blev forelsket i guvernanten til sine to børn og af denne grund ville bryde ægteskabet med hustruen Schiebell. Hun opdagede dog Arenstorffs planer og forlod derfor Visborggård uden nogen opdagede det.

Dette passede bestemt ikke Arenstorff, der ville afbryde ægteskabet på en ordentlig måde. Han sendte derfor tjeneren Chr. Lethud for at hente hustruen hjem. Igennem løfter om Arenstorffs anger fik han overtalt Schiebell til at vende hjem igen. Men ved hjemkomsten låste Arenstorff hende inde i det vestre tårn på Visborggård, under påskud af at hun var blevet sindssyg. Her forblev hun indtil sin død fem år senere.

Arenstorff fik dog anger over sin gerning, og han overtalte derfor Castonier til at ægte Susanne Blambois. Som tak for dette fik kaptajnen gården i Kirkegade.

Blambois døde dog mindre end et år efter brylluppet og var angiveligt blind og døv. Året efter sin hustrus død ægtede Castonier en ny kvinde og solgte, efter sin udnævnelse til major i 1764, gården og flyttede fra Mariager.

Det siges, at “Mamsellen” den dag i dag, endnu ikke har forladt Købmandsgården og spøger på museet. Hun er således blevet set på museets loft.

Storkøbmandsslægten Welling

En af de mest indflydelsesrige personer i købmandsgårdens historie var Jacob Peter Welling. Han var storkøbmand og en af byens matadorer. Welling sad på hele handlen med oplandet og havde blandt andet egne skibe.  I midten af 1800-tallet ejede købmandsslægten Welling købmandsgården. Det er også fra denne periode, at de bedste kilder om livet på købmandsgården eksisterer.

Da købmandsslægten Welling ejede gården i 1860’erne bestod gården, som nu, af 4 længder omkring gårdspladsen.

Welling gik fallit i 1867, og købmandsgården blev herefter overtaget af købmændene Adolph Enevoldsen og Jens Jacobsen som ejede den sammen frem til1880. Her døde Jacobsen, og Enevoldsen ejede derfor gården alene frem til sin død i 1915.

Enevoldsen opnåede at blive en af de førende købmænd i Mariager. Efter Enevoldsens død overtog hans hustru gården frem til 1925, hvorefter sønnen Carl Enevoldsen tog over.

Mariager Museum flyttede i 1972 ind i halvdelen af købmandsgården og i 1985 ind i resten af gården. I gårdens øvrige længer findes i dag biograf l forsamlingshus, lokalarkiv og udstillingslokale.

Købmandsgårdens indretning

De ældste dele af købmandsgården rummer i dag Museet. Gårdens sydlige fløj rummer en sognegård tilhørende Mariager Menighedsråd, imens gårdens resterende bygninger rummer Den Gamle Biograf, et forsamlingshus, udstillingslokale/galleri samt butikker og beboelse.

I nutidens museumsbygning i de to længder i stueetagen var der indrettet butik, kontorer og familiebolig. Der var i imellem kontorene og porten ind til gården gæsteværelser som senere blev indrettet til lejlighed. Mellem lejligheden og butikken var der bønderstue. I Den Gamle Biograf, som dengang bestod af2 etager, var der køkken, bryggers, soveværelse og børneværelse.

På hovedbygningens 1. sal var der lejlighed, gæsteværelser, strygestue samt opbevaringsrum. Under bygingen var der kælder til opbevaring af spiritus og vin.

Gårdens tredje fløj, det der i dag er Sognegården, bestod dengang af stalde, en lo, snedkerværksted, kulrum med mere. Gårdens fjerde længde bestod af to vognporte og stalde. Der var i alle gårdens fire længder store lofter til hø og korn.

På det der i dag er museets p-plads, var købmandsgårdens have, hvor der løb en bæk igennem. Der stod et stort egetræ i den ene ende af haven, ud mod Teglgade, og i den anden ende af haven lå et lindelysthus.