I dette øjeblik meddeles det…

I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig”.

Denne besked havde aalborgenserne og danskerne ventet på i mere end fem år, da den endelig kom 4. maj 1945 kl. 20.34 gennem BBC’s danske radioudsendelse. I månederne op til befrielsen var de fleste klar over, at det blot var et spørgsmål om tid, førend Nazityskland ville kapitulere, og da det endelig skete, blev et tungt åg løftet fra befolkningens skuldre.

I en rus af glæde og begejstring faldt man sine nærmeste om halsen, mens der både blev jublet og grædt – Undertrykkelsens tid var forbi. Snart blev mørklægningsgardinerne revet ned og brændt i bål på gaden, mens der i stedet blev sat i lys i vinduerne for at markere friheden og den forsvindende frygt.

Aalborg Amtstidendes reporter beskrev på levende vis – ja nærmest poetisk – stemningen således:

”Aalborg oplevede en Glædesrus som til umindelige Tider vil huskes af os alle, da Verdensnyheden om Befrielsen for Danmark og Holland i Aftens spredtes som en Løbeild over de to Søsterbyer og videre ud over Forstæderne – ud til det foraarsklædte Land med de spirende Marker og grønne Bøge. (…)

Mennesker, der knapt kendte hverandre, trykkede paa Næven, saa det knagede, slog hinanden på Skuldren, fægtede vildt med Arme og Ben. Det rolige, danske Gemyt faldt bort og snart kogte Nytorv, ja hele Bykernen af Folkehavets sydlandske Begejstring. (…)

Paa Vesterbro fyldte raske syngende Drenge en hel lastbil og kørte under rungende Leveraab ad Hovedgade, som endelig igen oplevede en virkelig festlig Aften. Om det var paa Vesterbro, paa Nytorv eller paa Østerbro, det begyndte er svært at sige – men ret længe varede det ikke, før lysende Kerter tændtes i Vindue efter Vindue, hvor de varmende Flammer fik Bordflagenes Silkedug til at duve som i frisk Sommerblæst. Snart laa alle Facader i Byen illumineret. Ufatteligt, hvor alle disse lys kom fra. Men de bidrog til at give denne Glædesaften en uforglemmelig højtidsfuld Glans (…)

Der blev i Aftentimerne fortalt et ubegrænset Antal Eksempler paa de hjertelige og kaade Udslag af Befrielsesglæde, som kom til Udtryk. Begyndte en at stille ’to-tre-fire-armede Lysestager’ i Vinduet, fulgte snart hele Gaden efter. Børn, som var ved at blive lagt i Seng, kom igen i Dragten og stormede ud paa Gaden. Paa Østerbro entrede Drengene Lysmasterne og Svingede med Dannebrogsflag. Paa Vesterbro ved ’Borgporten’ kastede en Mand i Overstadighed Cigaretter i Grams til det jublende Kor af unge Mennesker. Spruttende Stjernekastere gik som Raketter i elegante Buer gennem Luften. Ogsaa en Brandbil, der ved godt 2-Tiden kom tudende ned over Østeraa, fik en Hurrahilsen med paa Vejen.”

Ikke alle deltog i festlighederne

For de fleste danskere kom befrielsen som en stor lettelse, men der var også en stor gruppe mennesker, som imødeså den tyske kapitulation med gru. For de personer, som på forskelligvis havde arbejdet for tyskerne, handlet med tyskerne, gået i tyske tjeneste med videre, var en ny tid oprunden. De havde god grund til at frygte det følgende retsopgør og udskamning fra samfundet – De skyldige skulle findes, og landsforræderne straffes.

Til at løfte denne opgave stod den danske modstandsbevægelse, som i dagene frem til befrielsen var vokset til en styrke på omkring 40.000 mand, klar. I politiets fravær skulle og ville de påtage sig opgaven med at finde landsforræderne og opretholde ro og orden, indtil politiet igen kunne overtage opgaven.

Dagene efter befrielsen blev blodige. Der var flere eksempler på sammenstød og opgør mellem modstandsbevægelsen og tysksindede individer i Aalborg. Det kom til flere skudvekslinger, blandt andet 5. maj om aftenen, hvor der var heftigt skyderi på Vesterbro samt en episode i Nørresundby, hvor en modstandsmand mistede livet.

Den offentlige gabestok

I dagene efter 4. maj 1945 blev omkring 500 personer i Aalborg anholdt og interneret af modstandsbevægelsen, som i årene op til befrielsen havde udarbejdet lister med navne på personer, som de af den ene eller anden grund mente skulle straffes.

Anholdelserne foregik under stort opbud fra befolkningen, som på næsten middelalderligvis ydmygede de anholdte med hånlige tilråb og fysiske overgreb, da de i fuld offentlighed blev ført gennem byen.

På trods af, at begivenhederne i Aalborg og resten af landet i befrielsesdagene bestemt ikke var kønne, lykkedes det modstandsbevægelsen at opretholde nogenlunde ro og orden i de kaotiske dage. Og særligt hvis man kigger mod befrielserne i andre lande omkring os, hvor det gik endnu mere brutalt for sig, må den danske modstandsbevægelse høste anerkendelse for indsatsen i befrielsesdagene.