Julebukken

En julebuk er (nu om dage) en buk lavet af halm, der er bundet sammen med røde snore.

Traditionen med julebukke er en meget gammel tradition, ja faktisk går den tilbage til middelalderen. Den er således et af de ældste nordiske julesymboler. Men hvornår og hvordan den kommer ind i julen, ved man ikke med bestemthed. Nogen mener dog, at julebukken er en forklædt djævel.

For godt 100 år siden var der ved julefesterne en ung mand, som var forklædt som julebuk, og han havde ofte et gedehoved af træ på en lang stang med sig. Julebukken kom brasende ind i selskabet, lavede løjer med alt og alle, og gjorde alt hvad han kunne for at sætte gang i selskabet. Den var både nærgående og påtrængende, ja ofte også sjofel.

Efter at have underholdt et stykke tid, gik julebukken videre til det næste julegilde.

Traditionen med julebukken kendes stort set kun i Norden, og dens oprindelse er ukendt. Et bud er, at det er et levn fra en gammel vikingeskik med i julemåneden at ofre en buk, som symbol på tordenguden Tors bukke, for at få et godt år. Andre mener, at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, der ofte inkluderede en hornet djævel, hvorfra der kan trækkes visse paralleller til julebukken.

Julebukke af halm

Selvom traditionen med julebukke er gammel, så er julebukke af halm først kendt i Danmark efter 1945, hvor der var en stærk tilstrømning af svenske juletraditioner. Mange af de danskere, som havde været flygtninge i Sverige under 2. Verdenskrig, bragte den svenske tradition med julepynt af halm med hjem til Danmark. Og i de første mange år efter krigen tog mange danskere på juleindkøb i Sverige, hvor de så og købte halmpynt.

Julebutikken på Aalborg Historiske Museum sælger julebukke af halm i flere forskellige størrelser.