Metaldetektering – regler og retningslinjer

Metaldetektering i Danmark

Siden 1970’erne har metaldetektering vundet stor popularitet blandt private i Danmark. Hvert år bruger entusiastiske detektorbrugere i tusindvis af timer på at afsøge marker over hele landet og bidrager alle på denne vis til at redde vigtige arkæologiske fund fra gradvis nedbrydning som følge af dyrkning, vindog vejr.

Tabt, ofret til guderne eller gemt til senere brug. De mange genstande, som bliver fundet med metaldetektor, er endt i jorden af vidt forskellige årsager igennem tiderne. De fleste er dog små enkeltliggende genstande, for eksempel mønter og smykker, som øjensynligt er blevet tabt under brug.

Mange fund i et område indikerer, at her har været høj aktivitet. Men mængden af fund afspejler i høj grad også, hvor udbredt brugen af metaller har været. Der er således betydeligt længere mellem fundene fra bronzealderen og de tidligste dele a jernalderen, hvor metaller udgjorde kostbare sjældenheder, end mellem fundene fra yngre jernalder og ikke mindst fra middelalderen og fremefter. På sammen vis er genstande af jern, bronze, bly og aluminium almindelige, mens fund af sølv og isærdeleshed fund af guld naturligvis er anderledes sjældne.

I Danmark er det lovligt at gå med metaldetektor i de fleste områder. Der er dog nogle enkelte regler, som skal overholdes:

  • Hav altid klar tilladelse/aftale med lodsejer. Der skal nødig være tvivl på dette område den dag, du finder den store skat
  • Aflevér de fundne genstande til museet, såfremt du mener, at der kan være tale om danefæ
  • Du må ikke gå med detektor på fredede fortidsminder, eller nærmere end to meter fra fredningsgrænsen. Se om et fortidsminde er fredet på Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder.
  • Du må ikke foretage en udgravning af et fundområde, herunder grave dybere end pløjelaget

I marken med detektoren – HUSK det vigtigste

Husk at dine detektorfund potentielt er med til at skrive ny danmarkshistorie. For at fundenes videnskabelige værdi ikke forringes, og du ikke ødelægger mere, end du gavner ved at detektere, skal du huske følgende munder din afsøgning:

  • Fjern aldrig et fund, som ligger dybere end pløjedybde (ca. 25 cm). Finder du et dybtliggende fund, som muligvis ikke har været berørt af pløjning, så stop gravning i området og kontakt museet (tlf. 99317400).
  • Registrér fundstedet – Opmål hvert enkelt fundsted med GPS (din mobiltelefon har formentlig en GPS-funktion). GPS´en skal være indstillet til at helst være UTM meter-koordinater i projektionen Euref89 eller WGS84 (for vores område vil koordinaterne hedde noget á la X: 555.673 m; Y: 6323.126 m). Opmålingen er desuden vigtig ved Nationalmuseets tildeling af det såkaldte omhu-tillæg til danefæbeløbet og for fundets arkæologiske værdi i det hele taget.

OBS!Den hurtigst og bedste registrering foretages ved brug af DIME-portalen. Museet er med i DIME-samarbejdet og for at lette vores administrative arbejdemed fundregistreringen anbefaler vi, at du benytter DIME ved registrering af fundsted og afrapportering til museet.

  • Behandl fundene varsomt. Undgå afrensning,indsmøring eller andre ”konserverende ” tiltag. Anbring hvert enkelt fund i egen pose med fundkoordinater og navn på finder. Bruger du DIME-systemet vedregistreringen af dine fund, så er det ikke nødvendigt at skrive koordinaterne.Når blot DIME-ID er angivet, så kan museet hente dem i DIME.
  • Fundene bør afleveres hurtigst muligt – ventikke årevis. Er du meget aktiv detektorbruger, må du dog gerne samle flere fundsammen inden indleveringen. Husk at samle dine fund fra de enkelte lokaliteteri separate poser eller kasser inden afleveringen.

Nordjyllands Historiske Museums arkæologiske ansvarsområde omfatter kommunerne Jammerbugt, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord, og alle potentielle danefæ-fund eller fund af væsentlig interesse for Nordjyllands Historiske Museum fra disse kommuner skal afleveres her.  

Ved aflevering bedes der laves aftale med Claus HolmSørensen på telefon 99 31 74 07 eller på mail claus.holm.soerensen@aalborg.dk

Med portalen DIME kan de godt 4000 metaldetektorbrugere og amatørarkæologer i Danmark nu selv registrere deres fund på mobilen allerede ude i marken – og dermed sende data direkte til museerne.
For første gang danner en stor mængde detektorfund baggrund for forskning. Mere end 20.000 detektorfund fra områder omkring Limfjorden er bearbejdet og føjer masser af ny viden til fortællingen om Nordjylland i perioden 400-1150 e.Kr.

Museets samarbejdemed private detektorbrugere

Museet søger at opretholde et tæt samarbejde med flestmulige af de detektorbrugere, som er aktive i vores ansvarsområde. I detdaglige har vi et særligt tæt samarbejde med Nordjysk Detektorforening, hvis medlemmer bl.a. assisterer ved diverse udgravninger og forskellige formidlingsarrangementer.

Museet søger i øvrigt aktivt at bakke op om lokale detektorbrugere. Som udgangspunkt vil museet, f.eks. i forbindelse med arkæologiske undersøgelser, derfor normalt samarbejde med finderne om en lokalitet, såfremt der tidligere er indleveret fund fra området.

Detektorfund fundet i forbindelse med arkæologiske undersøgelser er i henhold til Museumsloven ikke danefægivende (Kap. 8a, §30 Stk. 4.).

Særligt til jordejere:

Den private detektorbrug på landsdelens marker har i enkeltetilfælde direkte medført en arkæologisk undersøgelse. Disse har været frivillige og er kun udført efter aftale med jordejeren. Sådanne undersøgelser, der direkte er opstået i forbindelse med den private detektorbrug, skal ikke finansieres af jordejeren. Det er således økonomisk ”risikofrit” for jordejere at lade sine marker afsøge af private detektorbrugere.