Museets samlinger

Nordjyllands Historiske Museum indsamler og gemmer genstande fra det geografiske område, der udgør Aalborg, Rebild, Mariagerfjord og Jammerbugt kommuner. Men hvad sker der, når museet får overdraget en genstand, og hvor ender den, hvis ikke der er plads i udstillingen?

Nordjyllands Historiske Museum indsamler og gemmer genstande fra det geografiske område, der udgør Aalborg, Rebild, Mariagerfjord og Jammerbugt kommuner. Fælles for de indsamlede genstande er, at de gemmer på en god historie, og derigennem fortæller noget om vores allesammens historie.
Når en museumsgenstand er blevet en del af museets samling, er vi forpligtede til at bevare den for eftertiden. Det kræver blandt andet konservering af genstandene, gode magasinforhold med et stabilt klima samt en korrekt emballering af museumsgenstandene.
Museets store samling af genstande er tilgængelig i databasen Museernes Samlinger. Her kan du søge på enten Nordjyllands Historiske Museum eller Sydhimmerlands Museum.
Har du en gammel genstand med en god historie, så tager vi gerne imod genstanden.