Museumssmykker Aalborg Historiske Museum

I museumsbutikken på Aalborg Historiske Museum kan du købe unikke historiske smykker, som er fuldstændige kopier af arkæologiske fund fra både Danmark og resten af Norden. Smykkerne er blandt andet fremstillet på baggrund af fund i Aalborg, Lindholm Høje og Himmerland, og som en del af den lokale historie er det en særlig souvenir eller gave at tage med hjem.

Foruden de lokale vikingesmykker, finder du også kopier af smykkefund fra andre steder i Danmark og Norden, hvilket giver et rigt udvalg af forskellige smykker – lige fra forskellige variationer af Thors hammer og det kristne kors til brocher og dragtnåle. 

Nedenfor kan du se et udvalg af de mange forskellige smykker, som kan købes på Aalborg Historiske Museum.

Dragtnål af sølv fra slutning af 1000-tallet e. Kr. (vikingetid). Fundet på Lindholm Høje ved Nørresundby. Pris: 395 kr.
Smykket er fundet på Lindholm Høje ved Nørresundby og stammer fra det 7. eller 8. århundrede (Germansk jernalder). Det er udformet som en fugl set i profil. Pris: 395 kr.
Et smykke med dette motiv er fundet på Bejsebakken og flere andre steder i Aalborg-området. Det geometriske mønster kaldes for ringkæder og er typisk for borrestilen, der kan dateres til første halvdel af 900-tallet e. Kr. Fås som både vedhæng og broche. Pris: Fra 99 kr
Ringen er fra cirka 250 e. Kr. (romersk jernalder), og den stammer fra en rig kvindegrav fundet i Gl. Hasseris, vest for Aalborg. Pris: 525 kr.
Ringen er en del af en stor vikingeskat fundet ved Lundby Krat, sydøst for Aalborg. Skatten bestod blandt andet af 240 mønter fra 1000-årene, hvilket daterer ringen til omkring år 1100 e. Kr. Pris: 299 kr.
Den originale guldring er fundet i jorden i Algade i Aalborg. Ringen stammer fra 15- eller 1600-tallet og viser to hænder, der trykker hinanden og samtidig griber om et hjerte. Pris: 180 kr.
Dragtnål fundet på Bejsebakken i Hasseris i Aalborg. Den stammer fra ca. 600 e. Kr. (jernalderen), og den forestiller den ene af Odins to ravne Hugin og Munin. Pris: Fra 95 kr.
Dragtnålen kan dateres til germansk jernalder, det vil sige cirka år 700 e. Kr. De blev brugt til at holde tøjet sammen på skuldrene, og ofte var der tale om et kostbart smykke. Fundet ved Bejsebakken i Hasseris i Aalborg. Pris: 485 kr.
Det originale smykke er fundet på Bejsebakken i Hasseris i Aalborg og stammer fra den sene vikingetid (1000-tallet). Motivet forestiller et stort, slankt dyr omslynget af en slange og bølgende plantetråde. Pris: 695 kr.
Fingerring af sølv fundet i 1952, da man udgravede vikingeborgen Fyrkat ved Hobro og tømte et stolpehul i et af de store, krumvæggede langhuse inde i borgen. Kan dateres til ca. år 1000 e. Kr. Pris: 345 kr.
Snoet armring af sølv fundet i 1952, da man udgravede vikingeborgen Fyrkat ved Hobro og tømte et stolpehul i et af de store, krumvæggede langhuse inde i borgen. Kan dateres til ca. år 1000 e. Kr. Pris: 685 kr.
Glat armring af sølv fundet i 1952, da man udgravede vikingeborgen Fyrkat ved Hobro og tømte et stolpehul i et af de store, krumvæggede langhuse inde i borgen. Kan dateres til ca. år 1000 e. Kr. Pris: 995 kr.
Armring af sølv med indstemplede trekanter og cirkler. Stammer fra sen vikingetid, cirka år 1000 e. Kr. Pris: 1875 kr.
Kristent kors, der stammer fra 1000-tallet e. Kr. Det er fundet lige nord for en tidlig kristen kirkegård i Sebbersund i Himmerland. Pris: 375 kr.
Dyrefibel fra omkring år 1100 e. Kr. (middelalder) fundet i Sebersund. Vedhænget fås i både sølv og bronze. Pris: fra 139 kr.