Nordjyske ringborge kan blive verdensarv

Det var to glade og forventningsfulde borgmestre, der mødtes på Fyrkat og fik hver sit eksemplar af den 400 sider store ansøgning om at optage landets fem ringborge fra vikingetiden på UNESCOs verdensarvsliste. To af borgene ligger i Nordjylland. Mogens Jespersen til venstre er borgmester i Mariagerfjord Kommune, hvor Fyrkat ligger, og Per Bach Laursen til højre er borgmester i Vesthimmerlands Kommune, hvor Aggersborg ligger. Foto Nordjyllands Historiske Museum

Den færdige ansøgning er sendt – afgørelsen foreligger i 2022

Et digert værk på knap 400 sider er nu underskrevet af kulturminister Joy Mogensen og sendt til Paris. Modtageren er International Council on Monuments and Sites (ICOMOS), som varetager ansøgninger om at blive optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Dermed har de fem danske ringborge fra vikingetiden – herunder Aggersborg og Fyrkat i Nordjylland – officielt søgt om optagelse på den prestigefyldte liste.

De fem danske ringborge blev opført under Kong Harald Blåtand, der regerede i Danmark i årene 958-987. Harald Blåtand holdt sit land i et jerngreb, og ringborgene var en del af den strategi, kongen og hans bygmester havde lagt for at samle Danmark. Derfor blev borgene også placeret på strategiske steder i det danske landskab. Man finder dem i dag ved følgende byer – Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse, Nonnebakken i Odense og Borgring ved Køge.

Borgenes levetid blev kort – kun knap 20 år. Fyrkat blev ødelagt ved en kraftig brand, og massegrave ved Trelleborg bekræfter, at der blev kæmpet ved borgene. Disse mægtige borge, der var anlagt med stort talent, stor ingeniørkunst og med uhyrlige omkostninger for både befolkning og kongemagt, spillede i slutningen af 900-tallet en central rolle i Danmarkshistorien.

Selv om borgene var forskellige i størrelse, så er de alligevel så ens i konstruktion og udførelse, at man ikke er i tvivl om, at de har samme ophavsmand, og dermed alle er en del af det samme stykke Danmarkshistorie. I dag – mere end 1.000 år senere – samles borgenes fortælling igen i ansøgningen om få dem optaget på verdensarvslisten.

Ansøgningen

Ansøgningen om optagelse på UNESCOs verdensarvsliste er et tæt nationalt samarbejde mellem fem kommuner og fem museer. Der stilles meget høje krav til den kulturarv, der optages på listen, og derfor har det også taget tæt på to år at skrive den omfattende ansøgning. Den er nu underskrevet af kulturminister Joy Mogensen og sendt til ICOMOS i Paris. Her bliver ansøgningen nøje gransket, hvorefter repræsentanter for ICOMOS til sommer vil besøge de fem lokationer i Danmark og vurdere, hvor godt man her bevarer og formidler borgenes kulturarv.

Der vil gå yderligere cirka et år, før der fra UNESCOs side i sommeren 2022 foreligger en endelig afgørelse. I mellemtiden må museer og borgmestre i de fem kommuner væbne sig med tålmodighed.

”Det gør vi gerne, for en optagelse på UNESCOs verdensarvsliste er værd at vente på. Lykkes det at få Fyrkat og Aggersborg og de øvrige ringborge på listen, vil det få stor betydning – ikke mindst for Nordjylland. Det vil tiltrække mange flere gæster til området til gavn for ikke bare museerne, men også de omkringliggende attraktioner – og hele turistindustrien i området”, siger Mogens Jeppesen, der er borgmester i Mariagerfjord Kommune, hvor Fyrkat ligger.

Lidt længere nordpå – i Vesthimmerland, hvor Aggersborg ligger – er der samme optimisme at spore:
”Det er ikke så længe siden, turistsamarbejdet mellem Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner blev samlet i det nye Destination Himmerland, og hvis ringborgene i de to kommuner kommer på verdensarvslisten, vil det styrke destinationen betydeligt, fastslår Per Bach Laursen, der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

Både han og Mogens Jeppesen fremhæver også de museer, der har været involveret i ansøgningsarbejdet – i det nordjyske er det Vesthimmerlands Museum og Nordjyllands Historiske Museum.

”Det er et kæmpestort stykke arbejde, museerne har udført med denne ansøgning, og det skal de have både ros og tak for”, lyder det samstemmende fra borgmestrene.

Om UNESCO og ICOMOS

Det er kun de mest værdifulde dele af verdens kultur- og naturarv, som bliver optaget på Verdensarvslisten, som administreres af FNs organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO. ICOMOS er en verdensomspændende organisation, hvis medlemmer arbejder professionelt for bevaring af kultur- og naturarven, hvad angår bygninger, historiske byer, kulturlandskaber og arkæologiske monumenter. ICOMOS fungerer som UNESCOs ekspertorgan i spørgsmål inden for bevaring af kulturmiljøer i forhold til Verdensarvskonventionen.

Verdensarv i Danmark

Danmark har ti emner optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Disse er Roskilde Domkirke, Jellingemonumenterne, Kronborg, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld, Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland samt i Grønland Ilulissat, Kujataa og Aasivissuit – Nipisat.

Er du interesseret i at læse ansøgningen, så kan den købes i museets webshop.