Registrering af gravminder

Gravminde på kirkegården ved Nørre Tranders Kirke i Aalborg. Foto: Nordjyske Museer

Nordjyske Museer fungerer som konsulent i forbindelse med udpegelse af bevaringsværdige gravminder på danske kirkegårde. Museet dækker kirkegårdene i Aalborg, Jammerbugt, Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Kommunale kirkegårde samt gravsteder inde i kirkebygningerne hører dog under Nationalmuseets arbejdsområde.

Et gravminde er ifølge Kirkeministeriets vejledning:

Ved gravminder forstås foruden gravsten andre former for mindesmærker, f.eks. kors, søjler og skulpturer.

Undertiden udgør en karakteristisk indhegning, f.eks. et gitter af smede- eller støbejern, sammen med det på gravstedet værende mindesmærke en helhed, der må anses for bevaringsværdig. Gravmindet er altså i et sådant tilfælde såvel mindesmærket som indhegningen. Ligeledes kan en karakteristisk beplantning af træer eller buske have en sådan betydning for helheden, at den bør bevares som en del af gravmindet.”

Der har som oftest været løbende gennemgange af gravminderne på de danske kirkegårde, men i de tilfælde, hvor der er gået en årrække siden sidste gennemgang eller i forbindelse med kirkegårdsomlægninger, kan de være givtigt at få en snak med museet. Kort fortalt er der tre scenarier, hvor museet skal spørges til råds:

  • Nyregistreringer af gravminder
  • Flytninger af bevaringsværdige gravsten, eller omlægninger af gravsteder der kan have betydning for gravmindet
  • Afregistreringer af gravminder

Gravminderegistreringer foretages ifølge lovbekendtgørelse nr. 329 af 29. marts 2014 vedrørende Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Vejledning for registrering af gravminder
Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

For yderligere oplysninger kontakt:

Ulla Varnke Sand Egeskov
Museumsinspektør, cand. mag.
Mobilnr.: 25 19 74 86
Mail: [email protected]