Læring

Der tilbydes forløb for børnehaver, grundskolens 0.-10. kl. samt specialklasser og ungdomsuddannelser.

Book læringstilbud på følgende udstillingssteder

Det autentiske bunkeranlæg REGAN Vest, udstillingen og museets læringscenter danner rammen for læringen. Museet tilbyder et specialudviklet læringsforløb med tilhørende læringsmateriale, som kan bruges både som forberedelse og efterbehandling af et besøg.
Udstillingerne om Aalborgs historie fra middelalder til i dag danner ramme for læringen. Museet tilbyder rundvisninger og læringsmateriale samt mulighed for at prøve at være skoleelev i gamle dage.
Nordeuropas største gravplads og udstillingerne om oldtiden og vikingetiden danner ramme for læringen. Museet tilbyder rundvisninger og læringsmateriale til udstillingerne.
Den levende vikingegård og ringborgen Fyrkat danner ramme for læringen. Museet tilbyder forskellige forløb og aktiviteter samt mulighed for lejrskoleophold.
Udstilling om cirkushistorien, Cirkus Miehes gamle ridehus og Artistens Værksted danner ramme for læringen. Museet tilbyder forskellige forløb og aktiviteter samt mulighed for at lave egen cirkusforestilling. Kontakt os på [email protected] for forløb
Husmandsstedet fra ca. år 1900, landbruget og de levende dyr danner ramme for læringen. Museet tilbyder forskellige forløb og aktiviteter samt mulighed for at booke museets shelterplads.
Nordjyllands ældste stadigt arbejdende vindmølle danner ramme for læringen. Museet tilbyder rundvisning og aktiviteter samt mulighed for at se møllen køre. Kontakt os på [email protected] for forløb
Gå i Gestapos og modstandsbevægelsens fodspor på denne byvandring om Hobro under besættelsen for 9. klasser.

Praktisk Info

Booking og afbestilling

Undervisningsforløb og besøg bookes ved det enkelte udstillingssted på mail eller telefon. Undervisningsforløb samt besøg på egen hånd skal bookes mindst 7 dage i forvejen. Afbestilling skal ske mindst tre dage før et undervisningsforløb på mail eller telefon ved den relevante afdeling/formidler. Afbestilling under tre dage før regnes som manglende fremmøde, og i så fald skal du betale fuld pris for undervisningsforløbet. Al færdsel på museet skal foregå roligt og under hensyn til øvrige gæster. Henstillinger fra personalet skal følges.

Fælles mål og den åbne skole

Undervisningsforløbene understøtter folkeskolens Fælles Mål og den Åbne Skole. Der tilbydes forløb i fagene historie, idræt, natur/teknologi, håndværk og design, samfundsfag, kristendomskundskab, madkundskab, dansk, arbejdskendskab og matematik og udvalgte forløb kan desuden bruges ved konfirmationsforberedelse.

Undervisning på egen hånd

Skoler og daginstitutioner er meget velkomne til at besøge museet på egen hånd. Book dog altid besøget i forvejen, så I får den bedst mulige oplevelse. Ved besøg på egen hånd er det ikke muligt at reservere særskilte udstillinger, da disse kan være optaget af undervisningsforløb, omvisninger eller andre aktiviteter. Kontakt museet ved tvivlsspørgsmål, eller ved behov for særlige aftaler. Se kontaktinfo nedenfor ved hvert udstillingssted. Al færdsel på museet skal foregå roligt og under hensyn til øvrige gæster. Henstillinger fra personalet skal følges.

Samarbejder med skoletjenesten

Skoletjenesten ved Rebild kommune

Nordjyske Museer varetager skoletjenesten for Rebild Kommune på Boldrup Museum og Cirkusmuseet. Alle skoleklasser i Rebild Kommune har derfor gratis adgang til museets tilbud på disse to museer.
Nordjyske Museer samarbejder med Skoletjenesten ved Aalborg Kommune. Skoletjenesten skal med sprog og handlinger være med til at styrke Skoleforvaltningens Vision og Fælles Mål, den Åbne Skole og via Skoletjenestens aktiviteter inddrage grundfortællingen om Aalborgs DNA for skolens elever og lærere.
Nordjyske Museer samarbejder med Skoletjenesten – videnscenter for eksterne læringsmiljøer. Skoletjenesten arbejder for at udnytte den pædagogiske værdi i kulturinstitutionernes særlige læringsrum, så læring, oplevelse og faglighed kan gå hånd i hånd. Det sker gennem videndeling og samarbejde med regioner, kommuner, kulturinstitutioner, uddannelsessteder og nationale aktører i sektoren af eksterne læringsmiljøer.

Nordjyske Museer er desuden medlem af intrface, en national forening af museer og ungdomsuddannelser, som arbejder sammen i lokale partnerskaber om at udvikle og gennemføre museumsbaseret undervisning for elever. Læs mere her.