Udgravninger ved Vaarst blotlægger stormandsgrav og mulig tempelbygning

Stolpehullerne (de mørke pletter) efter den tempellignende bygning fundet på gravpladsens højeste punkt. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Det begyndte med en lokal metaldetektor-entusiast, der havde fundet en række jernaldersmykker på en mark ved landsbyen Vaarst sydøst for Aalborg. Det var i 2018, og siden da har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum undersøgt området ad flere omgange – senest i sommeren 2020.

Det stod hurtigt klart, at der var tale om en usædvanlig og ret bemærkelsesværdig gravplads fra overgangen mellem ældre og yngre jernalder (ca. år 200-550 e.Kr.). Og de nyeste undersøgelser på stedet denne sommer har på mange måder bekræftet resultaterne af sidste års udgravning – foruden at byde på flere overraskende detaljer og flotte enkeltfund.

I alt er der blevet udgravet yderligere 37 grave i 2020, så det samlede antal undersøgte grave nu er 74. Som noget nyt i forhold til de tidligere undersøgelser af området, så fandt arkæologerne i år fire brandgrave blandt de mange jordfæstegrave. Det er ikke ualmindeligt at finde begge gravtyper på de nordjyske gravpladser, men hvorfor enkelte afdøde blev brændt, mens hovedparten ikke blev det, er fortsat et mysterium.

En stormandsgrav?

Igen i år viste de fleste grave sig at være forstyrret, og meget tyder fortsat på, at hærgningen af gravpladsen har fundet sted allerede i jernalderen.

Forstyrrelserne gør det vanskeligt at se præcist, hvordan gravene oprindeligt har været indrettet, men en række grave beliggende på pladsens nordlige, højest beliggende del springer dog i øjnene. De er med en længde på 3-3,5 meter usædvanligt store set i forhold til gravpladsens øvrige grave. Selvom disse større graves indhold er blevet omrodet ved forstyrrelserne, og dele af gravgaverne måske er blevet plyndret, så har de helt åbenlyst været meget rigt udstyret.

Den mest usædvanlige grav har blandt rummet rideudstyr i form af sporer, 30 spillebrikker af glas, en bronzebeklædt træspand og en mængde andet udstyr, som er hjemtaget i såkaldte præparater, dvs. store jordblokke, så det kan udgraves under kontrollerede forhold af konservatorer på Bevaringscenter Nord. Alt sammen er det udstyr, som indikerer at den gravlagte var en af regionens vigtigste stormænd.

Spillebrikker af mørkegrønt glas. Fundet i rigt udstyret mandsgrav. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Et hedensk tempel

Når man mindst venter det og ofte har mindst tid til det, så dukker det mest spændende typisk op, og Vaarst-gravpladsen har ikke vist sig spor anderledes i den henseende. Da gravemaskinen fjernede den sidste stribe muld i det felt, som skulle udgraves i 2020, fremkom der ikke som ventet flere grave, men derimod to rækker stolpehuller efter en kraftig og ret markant bygning.

Bygningen har oprindeligt målt ca. 7×15 meter, og den ligner, når man ser bort fra de meget store stolpehuller, et lille langhus af den type, som fandtes i mange af jernalderens landsbyer. Imidlertid har bygningen ligget på gravpladsens højeste punkt, hvor den har været omgivet af pladsens største og rigeste grave. Selvom gravpladsen er hedensk og stammer fra en periode mange hundrede år før kristendommen kom til Danmark, så ligner pladsens struktur på det helt overordnet plan en kristen kirkegård. Det ligger derfor lige for at tolke bygningen som et hedensk tempel. Ingen fund i selve huset kan bekræfte denne tolkning, men usædvanligt store mængder dyreknogler fundet i affaldslag omkring bygningen kan være sporene efter offerhandlinger foretaget i og omkring templet. Eventuelle fremtidige udgravninger vil måske kunne kaste endnu mere lys over den spændende bygning.

Jernaldertempler kendes også fra Fæsted i Sønderjylland og Uppåkra i Skåne. Her er de dog tilsyneladende ikke knyttet til datidens gravpladser, men derimod til større centrale bopladser.

En helt særlig ringknop

Også i år har den systematiske metaldetektering af både de øverste pløjelag og de arkæologiske anlæg leveret et stort antal fund, hvoriblandt årets mest spændende enkeltfund er at finde. Der er tale om en såkaldt ”ringknop” af forgyldt sølv. Ringknoppen, som blev fundet i pløjelaget over den sydlige del af gravpladsen, har været monteret på grebet på et sværd, som har givet tilhørt en ganske særlig kriger.

Ringknop at forgyldt sølv. Stykket har oprindeligt været monteret på skæftet af en højtstående krigers sværd. Foto: Nordjylland Historiske Museum

Vi kender en lille håndfuld ringknopper fra enkelte af de rigeste jernaldermiljøer andre steder i Skandinavien. De skandinaviske stormænd har øjensynligt stjålet ideen med ringknopper fra datidens europæiske stormagt, Frankerriget. Frankerkongen udstyrede nemlig sine allervigtigste officerer med sådanne ringknopper. De sammenhængende ringe skulle symbolisere båndet mellem kongen og hans edsvorne mænd. En model, som skandinaviske småkonger formentlig har forsøgt at efterligne.

Ringknoppen er i øvrigt blandt de yngre fund fra gravpladsen, da den stammer fra dennes afsluttende fase omkring 500 e.Kr. eller måske lidt senere.

Blandt de mange små metaldetektorfund optræder der også flere kuriøse ting. Årets mest pudsige fund er et par små nåle af massivt guld. Nålene, som er fundet i to af gravpladsen største grave, er blot omkring tre centimeter lange, og deres præcise funktion er ukendt. Udformningen har stor lighed med moderne tandstikker.

Lille tandstiklignende nål af rent guld fundet i en af gravpladsens største grave. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Afsluttet for i år

Efter en hektisk afslutning med flere overraskende fund er de arkæologiske undersøgelser indstillet for i år, og udgravningsfeltet er igen blevet tildækket for vinteren. Nu forestår en længere proces med at rengøre og konservere de mange fund og bearbejde de hjembragte data. Desuden er ikke alle af årets fund fra gravpladsen blevet helt udgravet, da de er hjemtaget i jordblokke til en mere forsigtig og skånsom udgravning under helt kontrollerede forhold.

Alligevel kan det allerede nu slås fast, at årets udgravning samlet set har leveret et helt fantastisk og mangeartet fundmateriale med store perspektiver rent forskningsmæssigt. I de kommende måneder forbereder Nordjyllands Historiske Museum derfor en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen for at søge midler til at undersøge og sikre fund og data fra yderligere en bid af den store jernaldergravplads – for den ligger i et såkaldt dyrkningstruet område, og den er dermed i fare for at forsvinde i løbet af en ganske kort årrække.