Udstillinger

Ud over Fyrkat-fundene rummer Hobro Museum også egnens historie – om udviklingen fra jægerstenalder til vikingetid, samt fortællingen om Hobros udvikling fra købstad med mange små erhverv til industrisamfund med flere større virksomheder.

Museet ligger i Hobros ældste hus, der er fra 1821. Oprindeligt blev huset opført i Adelgade som enkesæde for købmand Brændstrups mor, men i 1931 flyttede man hele bygningen til sin nuværende plads i Vestergade 21, hvor den siden har fungeret som museum.

Museet er i to etager, og i stueetagen er det byens historie, man kan opleve, mens fundene fra Fyrkat og andre forhistoriske emner findes på første sal. I underetagen er der en udstilling om Hobros fremvækst som købstad til begyndende industriby. Der er også plads til at fortælle historien om Hobros brand og tjenestepigen Ane Cathrine, der for at skjule et tyveri fra sin arbejdsgiver på Adelgade i Hobro satte ild på hans hus og derved kom til at brænde det meste af Hobro by af. Det var i 1813.

Den øverste etage på Hobro Museums er helliget forhistorien. Her finde man – ud over fundene fra Fyrkat – også en udstilling, der blandt andet kan fremvise Truehøjgaardstenen samt en del af den myreflittige amatørarkæolog Regnar Pedersens imponerende samling.

Fine fund fra Fyrkat

Smykker, husgeråd og våben dukkede op af mulden, da man i begyndelsen af 1950’erne udgravede området ved Fyrkatborgen, hvor man fandt cirka 30 grave. Mange af disse fund er i dag udstillet på Hobro Museum, der ligger få km fra ringborgen.

Et af de fineste fund stammer ikke fra en grav, men blev fundet i volden. Det er et fragment af et lille hængesmykke i guld med en stiliseret fugl i fremragende filigranarbejde (billedet).

Flere andre bemærkelsesværdige smykker er fundet ved Fyrkat, og flere af disse kan også købes i kopi i museumsbutikken på Fyrkat. Det gælder blandt andet to sølvarmringe. En snoet armring blev fundet i 1952, da man under borgens udgravning tømte et stolpehul i et af de store krumvæggede langhuse. Året efter fandt man 13 cm dybere en glat armring med et lille vedhæng. I hullet har der stået to stolper, og de to armring har ligget – sammenklemt – mellem disse. Arkæologer er ikke i tvivl om, at man har skjult armringene i mellemrummet i væggen.

Armringe som disse var moderne i vikingetiden, hvor sølvsmykker kan betragtes som dekorative betalingskort. De snoede partier i begge ringe er gjort på en måde, som falder de fleste lidt akavet, men som er naturligt for en venstrehåndet. De er altså muligvis lavet af den samme sølvsmed – måske én, der arbejdede på Fyrkat.

Hobro brænder

Hobro har gennem tiden været hærget af en lang række brande. Blandt andet flere gange i 1600-tallet. I 1690 lagde en brand næsten halvdelen af byen øde. Ulykken var så voldsom, at Christian d. 5. fritog byen for skatter i en periode på ti år. Den største brand i byen indtraf 19. august 1812, hvor hele den sydlige dele af byen nedbrændte – mere end 70 større og mindre ejendomme blev opslugt af flammer, og store værdier, blandt andet kirkebøgerne gik tabt.

Den nok mest omtalte brand fandt sted 2. februar 1813. Branden opstod i købmand Jens Mikkelsens baghus, det nuværende Adelgade 42, og var påsat af købmandens tjenestepige Ane Catrine Nielsdatter Bjerregaard. Købmanden havde opdaget, at tjenestepigen havde stjålet fire alen sækkelærred. Købmanden havde truet pigen med at jage hende bort og enten som hævn herfor, eller i håbet om at købmanden ville glemme tyveriet, hvis han var optaget af en brand, tændte hun ilden. Mere end 30 bygninger nedbrændte.  Ane Catrine blev dømt for brandstiftelse og mordbrand og blev den 14. marts 1814 halshugget og brændt på bålet. Det skete dog ikke uden problemer, for det var svært at finde natmænd, som ville og kunne bistå skarpretteren. På museet kan man se de lænker, Ane Cathrine blev lagt i, da hun blev taget til fange.