Vi kender det fra jordfund og fra skriftlige overleveringer, men kun en eneste af disse kilder giver et nogenlunde rimeligt begreb om
spillereglerne, nemlig den svenske naturforsker Carl von Linneés optegnelser fra et ophold blandt lapperne i 1732. Det spil, han her så spillet, var utvivlsomt nefatavl, men det kan naturligvis ikke udelukkes, at reglerne har ændret sig en del gennem tiderne. Blandt dem, der har studeret nefatavl, må også fremhæves den engelske arkælog David Brown.

Meget tyder på, at spillet har kunnet spilles på brætter med forskelligt feltantal. Ideen bag nefatavl peger også tilbage i tiden: spillet simulerer angreb på en borg, hvor kongen opholder sig. Lykkes det angriberne at tage ham til fange, har de vundet, har han derimod held til at slippe ud af borgen og bringe sig i sikkerhed, er forsvarerne sejrherrer. Spillet adskiller sig fra de fleste andre brætspil derved, at de to parter har forskelligt antal brikker, forskellig startopstilling og forskellig vindersituation.

Ornanmenterne, som på brættet markerer startopstillingen, er lånt fra en dansk vikingeøkse.