Solhvervsfest og marked ved Fyrkat

Vintersolhvervsmarked byder på vikingehåndværk, boder og fakkeltog

Når egnens vikinger for 24. gang mødes for at fejre, at mørket snart afløses af lysere tider, vil vikingegården ved Fyrkat summe af glade vikinger. I år afholdes det traditionsrige vintersolhvervsmarked 14. december, og denne dag fremstår husene på Vikingegården som markedshaller med boder, hvor vikingerne demonstrerer deres håndværk og sælger deres hjemmegjorte varer.

De mange deltagende vikinger sælger blandt andet forskellige ting af horn og ben, håndstøbte bronzesmykker, håndlavede unikasmykker, glasperler, plantefarvet garn, nålebundne huer, vanter og sokker, filtede uldsager, håndsyede hætter og tasker, læderhåndværk, smedesager, trælegetøj og meget, meget andet.

Markedshallerne vil være stopfyldt med en Odins velsignelse af ting og sager i alle afskygninger og prislejer, og vintersolhvervsmarkedet er en enestående mulighed at finde håndlavede og personlige julegaver, som ingen andre får magen til. Alt sammen fremstillet med stor kærlighed til de gamle håndværk.

Stemningsfuldt fakkeltog

Vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat afsluttes med et smukt og stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer, når mørket falder på. Her vil vikingerne gå rundt om gårdens langhus og efterfølgende ofre deres fakler på bålet og fremsige traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen, der vil vende tilbage.

Forhåbentlig lykkes det igen i år at påvirke naturens kræfter og formilde guderne, så de lysere tider vender tilbage – også selv om solhvervet ifølge den moderne kalender først falder søndag 22. december.

Den moderne jul har rødder i vikingetiden

På trods af, at den kristne jul kom til efter vikingetiden, så er det gamle traditioner, der i dag videreføres. I vikingetiden blev vintersolhvervet fejret med drikkegilder, gæstebud, ofringer, handel, kappestrid og hyggeligt samvær. En slags forløber for vor tids julefrokoster med mad og drikke i festligt lag.

Og faktisk stammer selve ordet jul også fra vikingetiden, selvom det altså ikke var Jesusbarnets fødsel, der blev fejret, men derimod årets mørkeste og længste nat, som skulle gennemleves på trods af mørkets onde kræfter. Der var brug for en lysfest til at holde mørket stangen, og ifølge de islandske sagaer kaldtes denne fest for ”jólablót” eller blot ”jól”.

Tid og sted:

Lørdag 14. december kl. 12-16
Vikingecenter Fyrkat, Fyrkatvej 37b, 9500 Hobro
Fri entré.